Mere end 1400 levende juleænder stjålet fra Dansk And

 Dansk And har i det seneste tid haft ubudne gæster, der har taget en stor del af selskabets fritgående ænder.
Foto: Henning Hjorth/Polfoto/Arkiv
Foto: Henning Hjorth/Polfoto/Arkiv

And er for mange danskere en fast bestanddel af julemenuen.

Derfor er denne tid også særlig vigtig for Dansk And fra Vinderup ved Holstebro, men selskabet har fået en trist, tidlig julegave.

Selskabets stifter og formand, Martin Daasbjerg, fortæller til Skive Folkeblad, at 1403 levende juleænder i den seneste tid er forsvundet fra andeavleren.

Ifølge Martin Daasbjerg er der tale om tyveri, og derfor har han nu anmeldt de mange forsvundne ænder til politiet.

"Vi ved, hvor mange vi har sat ind, og hvor mange vi har talt op i den daglige gennemgang af naturlig forkommen død. Og så ved vi, at der er leveret en helt masse til slagteriet. Når vi trækker de tal fra hinanden, står der 1403 på bundlinjen," forklarer andeavleren til Ekstra Bladet om baggrunden for at politianmelde sagen.

Han ønsker ikke at gå dybere ind i, hvad der nøjagtigt er sket, men han kalder situationen for 'skuffende' over for de kunder, som efterspørger en fersk, økologisk and.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til Skive Folkeblad, at de forsvundne ænder er en del af en større flok på omkring 7200 fritgående ænder.

Hemmelig investor sikrer andeslagteri

Ny direktør i Dansk And: Økologibølgen skal gøre forretningen svulstig

Andeslagteri får ny direktør, bestyrelse og kapitalindsprøjtning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også