Novozymes-direktør: Vi kan se god vækst i den nære fremtid i markedet

Enzymselskabet Novozymes, der i dag er tilstede i Bangalore i den sydlige del af Indien bygger ny fabrik ved Mumbai på et tidspunkt, hvor man kan se god vækst i markedet i og omkring Indien, siger direktør.
Foto: Novozymes/ PR
Foto: Novozymes/ PR
AF RITZAU FINANS

Novozymes bygger en helt ny fabrik i Indien nær Mumbai til 300 mio. kr. Enzymselskabet er i dag i Bangalore i den sydlige del af landet - og den egen fabrik kommer på et tidspunkt, hvor man kan se god vækst i markedet i og omkring Indien.

Det siger Thomas Videbæk, der er koncerndirektør i Novozymes, til Ritzau Finans.

"Vi har i dag produktion tre steder i Bangalore. Men da det er på lejekontrakter, der står over for fornyelser i de kommende år, så har vi valgt at bygge vores eget," siger direktøren.

"Når vi vælger at investere 300 mio. kr., så er det, fordi vi kan se, at det et område, der vokser hurtigere end andre steder. Og det er vigtigt for os at være et sted, hvor der er god vækst - og hvor vi kan se vækst i den nære fremtid," siger Thomas Videbæk.

I forbindelse med regnskabet for de første ni måneder af 2016 skrev Novozymes da også, at alle områder i Asien-regionen bidrog til væksten, hvor de mest markante var væksten i Household Care og Mad & Drikkevarer.

At en del af produktionen flyttes til Mumbai skyldes blandt andet, at man allerede har en del samarbejdspartnere i området.

"Vi skal producere enzymer specielt til vin- og juiceforretningen globalt. Samtidig skal man på fabrikken formulere enzymer andre steder fra til det indiske marked," siger Thomas Videbæk.

Produktionen ventes at starte i midten af 2018.

Den nye fabrik får ikke betydning for investeringsbudgettet i år.

"Men det er klart, at det påvirke både 2017 og 2018," siger koncerndirektøren.

Novozymes bruger 300 mio. kr. på ny fabrik i Indien

To nye topchef-aspiranter indtager Novozymes-direktion

Novozymes puljer energiforretning med landbrug

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også