Arla efterlyser hundredtusindvis af mælkekasser

Grønne mælkekasser fra Arla forsvinder i stor stil. Derfor starter mælkegiganten en stor indsamlingskampagne.
De fleste forbrugere kender de grønne kasser som mejerigiganten gennem mange år har brugt, når mælken skulle fragtes fra mejeri til butik. | Foto: Kurt Johansen/polfoto/arkiv
De fleste forbrugere kender de grønne kasser som mejerigiganten gennem mange år har brugt, når mælken skulle fragtes fra mejeri til butik. | Foto: Kurt Johansen/polfoto/arkiv
AF RITZAU

Arlas grønne plastikmælkekasser bliver brugt til alt muligt andet end at transportere mælk i.

De er en fast bestanddel af sandkasser og legepladser på institutioner landet over og passer perfekt på bagenden af en knallert. Derfor forsvinder en enorm mængde kasser hvert år.

Men nu vil Arla have sin kasser tilbage. Derfor har selskabet lavet en stor indsamlingskampagne, hvor institutioner og almindelige borgere opfordres til at aflevere kasserne.

For hver kasse, der bliver leveret tilbage, donerer Arla en krone til Danmarks Naturfredningsforening.

"Altså, det koster os jo penge, at kasserne forsvinder fra systemet. Var de så alletiders sikre legetøj, så vi kunne bruge det som branding, var det en anden snak. Men de er ikke lavet til at være legetøj.

Vi er utrygge ved det. Mange kasser går i stykker og får skarpe kanter. Derfor skal de ikke ligge i sandkassen eller bruges af børn," siger den ansvarlige for forsyningskæden hos Arla, Karen Tybjerg.

Derudover koster det Arla over seks millioner kroner om året, at kasserne forsvinder, samt giver en stor miljøbelastning, fordi der skal laves nye.

Det er da heller ikke små tal, der er tale om. Arla mister 300.000 grønne mælkekasser om året ud af de to millioner, der er i omløb.

Med indsamlingen håber Arla på at samle 75.000 til 100.000 mælkekasser ind fra hele landet. Det er dog kun en brøkdel af alle dem, der er forsvundet i årenes løb.

"Det er stadig kun en tredjedel af dem, der forsvinder på et år.

Vi aner dybest set ikke, hvor de bliver af. Vi kan se, at mange er i børnehaver og daginstitutioner Men hvor alle de andre bliver af, det ved vi simpelthen ikke.

Vi håber sådan, at vi kan appellere til, at folk afleverer kasserne. Både dem, der er i stykker, og dem, der ikke er," siger Karen Tybjerg.

L&F: Fortsat god økonomi i øko-mælk

Leveringsfællesskaber på nettet vinder frem

Minister afsætter 5,6 million til madspildsprojekter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også