Enzymselskabet Novozymes overrasker onsdag morgen analytikerne med en markant negativ udvikling i tredje kvartal på både toplinje og resultatposter.
Ydermere nedjusterer Novozymes sine forventninger til 2016.
Det sker på grund af udfordrede markeder inden for bl.a. føde- og drikkevare samt landbrug, skriver selskabet onsdag morgen i regnskabet for årets tredje kvartal.
Enzymselskabet venter nedjusterer den forventede salgsvækst for 2016 i danske kr. til 2 pct., hvor Novozymes tidligere forudså en organisk salgsvækst i danske kroner på 2-4 pct.
Novozymes kommer ud tredje kvartal i 2016 med et overskud af primær drift (Ebit) på 973 mio. kr. og et nettoresultat på 749 mio. kr.
I forhold til analytikerne klarede selskabet sig markant svagere end ventet, ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates før regnskabet.
Medianen af ni analytikeres estimater var et Ebit-resultat på 1030 mio. kr. og et overskud efter skat på 791 mio. kr.
I det tilsvarende kvartal sidste år, fik Novozymes et overskud af den primære drift på 959 mio. kr. og overskud efter skat på 743 mio. kr.
Novozymes' omsætning faldt i tredje kvartal 2016 til 3390 mio. kr. fra 3522 mio. kr. i tredje kvartal året før. Til sammenligning var der ifølge Ritzau Estimates ventet en omsætning på 3610 mio. kr.
Landbrug leverer skidt
Novozymes’ salg inden for forretningsområdet Landbrug og Foder faldt i tredje kvartal af 2016 til 452 mio. kr. fra 465 mio. kr. i den tilsvarende periode året før.
Det var svagere end ventet blandt analytikerne ifølge Ritzau Estimates, der havde ventet et salg i divisionen på 510 mio. kr. Divisionen omfatter salg af foderenzymer og mikroorganismer til akvakultur og landbrug (BioAg).
Omsætningen på føde- og drikkevarer falder
Novozymes' salg af enzymer til føde- og drikkevareindustrien faldt i tredje kvartal af 2016 til 947 mio. kr. fra 969 mio. kr. i den tilsvarende periode året før.
Det var svagere end ventet blandt analytikerne ifølge Ritzau Estimates, der havde et estimat for divisionen på en vækst til 995 mio. kr.
Estimat: Novozymes' driftsoverskud stiger til 1030 mio. kr
Novozymes styrker samarbejdet med DTU
Novozymes: Banker sænker kursmål efter skuffende regnskab