Ældre kvinde sagsøger fastfood-kæde for svimlende beløb

Der er slet ikke nok kylling i Kentucky Fried Chicken buckets, mener en ældre kvinde fra New York, og nu sagsøger hun fastfood-kæden for et trecifret millionbeløb.
Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix.
Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix.

I reklamevideoerne og på fotos markedsføres amerikanske Kentucky Fried Chickens kyllinge-buckets som fyldt med friturestegt kylling med top.

Sådan er det dog ikke i virkeligheden, mener den 64-årige Anna Wurtzburger fra New York. Hun har derfor hyret en advokat og sagsøger den store kæde for 20 mio. dollars, eller det der svarer til omkring 136 mio. kr.

Det skriver Ekstrabladet, der henviser til den amerikanske avis New York Post.

Fødevarer, drikkevarer, detail, leverandører og services. FødevareWatch dækker bredt – læs mere i vores gratis nyhedsbrev

"De siger, at der er nok til hele familien. De viser en bucket, der flyder med kylling. Du får en halv bucket! Det er falsk reklame, og det mætter ikke hele familien. Det er små stykker," siger hun ifølge Ekstrabladet.

Kentucky Fried Chicken mener, at søgsmålet er ubegrundet og forklarer, at dets buckets fremstilles som fyldt med top for, at kunderne skal se indholdet.

Det tager dog ikke mange kegler hos Anna Wurtzburger.

"Hvis du vil have folk til at kigge på din kylling, så put den på en tallerken," lyder det.

KFC lancerer solcreme med duft af grillet kylling

McDonald's over for stor bøde i ny mulig EU-skattesag

Pizza Hut-ejer opjusterer for anden gang i år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også