Syv års arbejde på en frihandelsaftale mellem EU og Canada står og falder nu med, om parlamentet i den belgiske region Vallonien vil godkende aftalen.

For et i forvejen kriseramt EU er der så meget troværdighed på spil, at sagen kan komme til at ændre EU's tilgang til inddragelse af nationale parlamenter i frihandelsaftaler, vurderer en EU-diplomat. 

EU-diplomaten, der ikke ønsker at udtale sig med navn, påpeger, at EU-Kommissionen i dag har kompetence til at indgå omkring 90 procent af indholdet i en frihandelsaftale uden at spørge landenes parlamenter. 

Kun på enkelte områder er det et krav, at landene høres.

For Danmark kunne det eksempelvis være på spørgsmål om søtransport, hvor Danmark i kraft af store rederier har en særlig interesse.

"Jeg tror, at man fremadrettet vil splitte frihandelsaftalerne i to. I de 90 procent, hvor kommissionen har kompetencen, vil man lade kommissionen beslutte aftalerne. Og så vil man lægge de sidste få procent ud til landene," vurderer EU-diplomaten.

Dermed vil eksempelvis parlamentet i Vallonien kun kunne bremse en meget lille del af en frihandelsaftale.

Mens det på papiret vil give en væsentligt mere forudsigelig proces for de aftaler, som EU håber at indgå med Japan, Vietnam og måske USA, så kan det dog føre til endnu mere modstand i befolkningerne.

Det vurderer Romain Pardo, der er politisk-økonomisk analytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

Han mener, at EU's forsøg på at indgå en frihandelsaftale med USA har været med til at bringe aftalen med Canada i fare. Det skyldes, at USA-forhandlingerne har kastet lys på en række problemer som man ikke tidligere har diskuteret. 

"Nu er de blevet del af en debat, og nogle elementer har udviklet sig til kontroverser," siger Ramain Pardo.

Han peger på, at det ikke er lykkedes EU-toppen eller medlemslandenes ledere at dæmpe bølgen af antiglobalisering. 

I dele af befolkningerne er der bekymring for, at de store frihandelsaftaler kan skade miljø, sundhed, forbrugerrettigheder eller beskyttelse af job og investeringer.

"EU-Kommissionen og medlemslandene er i en svær situation, fordi de skal vise, at de store frihandelsaftaler, som har konsekvenser for borgernes liv, er et resultat af demokratiske processer. Det har de gjort ved at åbne for, at alle 28 lande skal ratificere aftalen," siger Ramain Pardo.

Han tror ikke på, at EU-Kommissionen nu kan ændre den proces uden at puste til den stigende skepsis.

"Nu hvor man har skabt præcedens for, at parlamenterne bliver hørt, så er det virkelig svært at bakke ned. Det er ganske enkelt svært at kommunikere til befolkningerne, at de næste aftaler, som EU indgår, ikke vil blive ratificeret i de nationale parlamenter," siger Ramain Pardo.

Canadisk handelsaftale kan gøre gavn og skade i Danmark

Thise-oste skal prøve lykken i USA og Canada

Kødkonflikt forsinker verdens største frihandelsaftale