Kohberg beskyldt for falsk markedsføring

Kohberg og Dansk Supermarked bliver kritiseret for at sælge et populært hvedebrød under falsk betegnelse.
Foto: Kristian Djurhuus/Polfoto/arkiv
Foto: Kristian Djurhuus/Polfoto/arkiv

Kohberg oplever ifølge eget udsagn stort succes med salget af deres "Team Danmark Aktiv Protein-brød," men ifølge Ekstra Bladet er brødet forkert solgt under betegnelsen rugbrød hos Dansk Supermarked.

Det møder kritik fra ernæringseksperter og Forbrugerrådet Tænk, som mener, at det er et problem, at brødet i virkeligheden er et hvedebrød, der næsten er forklædt som et rugbrød, og det indeholder ikke rug nok til blandt andet at få fuldkornsmærket.

Dansk Supermarked beklager, at brødet fejlagtigt er blevet solgt som rugbrød, og fra Kohberg lyder forklaringen bag indpakningen af proteinbrødet.

"Proteinbrødet er tænkt som en mulig erstatning for traditionelt rugbrød, der altså ikke nødvendigvis har et højt indhold af fuldkorn, skriver Britt Hougaard, Kohbergs marketing- & kommunikationschef, i et svar til Ekstra Bladet.

'Dit svar på kritikken af, af, at forbrugerne af emballagen vildledes til at tro, det er rugbrød?' spørger Ekstra Bladets journalist videre.

"Det er vi ikke enige i. Og vi har naturligvis ingen intention eller interesse i at forbrugerne skal opfatte vores emballage som ' unfair' - hvilket vi i øvrigt heller ikke er blevet mødt med af nogen forbrugere i løbet af de halvandet år, brødet har været på markedet'," svarer Britt Hougaard afslutningsvist.

Kæmpe bagerikoncern opkøber Rumæniens største hamburgerfabrik

Kohbergs ejere efter ny direktørfyring: Det er ufatteligt

Kohberg fyrer endnu en direktør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også