Dansk ejendomsmægler kaster sig over baconbranchen

Det skal være slut med bacon, der sprøjter til højre og venstre, mens det steget på panden. Det er visionen for et nyt dansk iværksættereventyr.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Inspireret af popcornposen, der på letteste vis tillader at poppe popcorn på få minutter, har den danske ejendomsmægler Henning Reinholdt opfundet en bacon stegepose.

Det skriver Berlingske.

"Vi har skabt en speciel emballage, der gør, at man kan stege bacon i en mikroovn med et flot resultat. Humlen er, at man er nødt til at få dampen væk. Det er meget vigtigt, for ellers bliver baconen slatten. Og så skal fedtet også suges væk fra baconen, for at det bliver så nemt som muligt," siger Henning Reinholdt til avisen.

Foruden Henning Reinholdt er hans kone Henriette Reinholdt og advokat Kirsten Ebdrup med i projektet.

Selskabet hedder Convenience Food Packaging, og har netop fået cirka 500.000 kr. af Innovationsfonden.

Tulip-direktør: Brexit åbner for en gylden eksportmulighed på frilandsgrise

Britiske baconpriser boomer bagefter Brexit

Tican flytter flere danske arbejdspladser til udlandet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også