Britiske baconpriser boomer bagefter Brexit

Flere briter må se langt efter deres elskede bacon efter Brexit. Det sker på grund af en svag pund, der får Kina til at støvsuge det britiske bacon op til et hungrende hjemmemarked.
Baconeksporten til Kina stiger voldsomt. | Foto: Colourbox
Baconeksporten til Kina stiger voldsomt. | Foto: Colourbox

Der var nok ikke mange briter, der havde forudset, at de ville komme i baconbekneb efter brexit.

Det er imidlertid virkeligheden nu.

Flere alvorlige oversvømmelser har nemlig ødelagt store produktionsfaciliteter i Kina, der derved oplever en svineproduktion i frit fald. Det får de kinesiske myndigheder til at se andre veje for at mætte kineserne, der er et af de folkefærd i verden, som spiser mest svin.

Myndighederne udnytter således, at den britiske pund er nede i knæ efter Brexit og stormkøber det billige, britiske svinekød. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Kinas øget efterspørgsel har fået svineeksporten fra EU til Kina til at stige med 60 pct.  Eksporten nåede 1,2 mio. tons svinekød i årets første seks måneder, skriver avisen.

Det er en stigning på 31 pct. i forhold til samme periode sidste. Det meste af den stigning er hentet i Storbritannien, da dets valutakurs er så lav.

Det har fået priserne på bacon til at stige med 19 pct. i de britiske supermarkeder.

"Kombinationen af en øget kinesisk efterspørgsel og devalueringen af pund efter Brexit har en direkte indvirkning ind på vores morgenmadsborde. Det betyder, at vi kan se frem til at betale en højere pris for en bacon sandwich i den overskuelige fremtid," siger Emma Warrington, der er seniorindkøber ved indkøbsselskabet Beacon, til The Guadian.

Tican kan spare 15 millioner kroner på at udflytte job

Ruslands landbrugssektor blomstrer i sanktionernes jorde

Bobler er i fare på Brexit

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også