Chr. Hansen køber finske produktrettigheder for en halv milliard

Ingrediensproducenten Chr. Hansen Holding har haft den store tegnebog fremme og har erhvervet den probiotiske stamme LGG fra det finske mejeriselskab Valio.
AF RITZAU FINANS OG THOMAS MØRCH

Ingrediensproducenten Chr. Hansen Holding har haft den store tegnebog fremme og har erhvervet den probiotiske stamme LGG fra det finske selskab Valio.

Prisen for transaktionen er 73 mio. euro, svarende til 543,5 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra Chr. Hansen.

"En af ambitionerne i vores Nature's No. 1 strategi er at udvide den nuværende forretning med mikrobiologiske løsning til menneskesundhed. LGG-stammen og vores egen probiotiske stamme BB-12 er de bedst dokumenterede stammer i verden og opkøbet giver os mulighed for at opnå det fulde potentiale af LGG-brandet," siger Cees de Jong, adm. direktør i Chr. Hansen.

Opkøbet vil ifølge Chr. Hansen bidrage positivt til selskabets driftsresultat (EBIT) før særlige poster i 2016/17, og det ændrer ikke ved de langsigtede finansielle målsætninger. Der indregnes cirka 2 mio. euro i engangsomkostninger under særlige poster i regnskabsåret 2016/17 i forbindelse med transaktionen.

"Den probiotiske stammes primære indikationsområder er mave-tarm-systemet og immunforsvaret. Den opkøbte forretning genererede en omsætning på cirka 9 mio. euro i 2015, inklusive royalty-betalinger fra Chr. Hansen Holding," skriver det danske selskab i meddelelsen.

Chr. Hansen: Der er brug for et holdningsskifte

Chr. Hansen indgår angiveligt aftale om kreditfacilitet

JPMorgan: Hæver Chr. Hansen-kursmål trods skuffende regnskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også