Chr. Hansen: Der er brug for et holdningsskifte

Det er ikke nok at fokusere på styrkede rammebetingelser for dansk landbrug i L&R's vækstplan. Der er flere forhold, der skal tages hånd om, hvis ikke virksomheders vækstpotentiale skal svækkes, mener koncerndirektør i Chr. Hansen.
Foto: PR, Økologisk Landsforening
Foto: PR, Økologisk Landsforening

Der er flere positive takter i både regeringens og Landbrug og Fødevarers lancerede 2025-planer. Men forbedrede rammebetingelser, som begge vækstplaner stiler efter for danske virksomheder og landbrug, er ikke nok til at reelt rokke ved de eksporterende virksomheders udfordringer.

Det skriver koncerndirektør i Chr. Hansen, Christoffer Lorenzen, i et debatindlæg på Altinget.

Der er også brug for et mere generelt holdningsskifte i forhold til den fødevareklynge, som Landbrug og Fødevarer repræsenterer. Ifølge Christoffer Lorenzen bliver fødevareklyngen ofte omtalt som et problem for Danmark, mens der "alt for sjældent" fokuseres på koblingen mellem basal fødevareproduktion og den viden samt højteknologi, som eksporterende virksomheder lever af.

"Det (basal fødevareproduktion, red.) skaber vigtige eksportartikler, men ikke mindst danner det grundlag for en underskov af højteknologiske virksomheder, som har udviklet og forfinet højt specialiserede teknologier. Teknologier, som kan eksporteres som varer eller know-how til andre fødevareproducerende lande," skriver han.

Hvis Danmark vil beholde sin styrkeposition inden for eksport af bl.a. højt kvalitetsmæssige fødevarer og løsne op for nogle af de såkaldte vækstbremser, som Landbrug og Fødevarer er kommet med i sit udspil til en 2025-plan, så er den fortælling og kobling nødt til at blive bragt frem oftere, mener Christoffer Lorenzen.

L&F: 2025-plan er et skridt i den rigtige retning

NNF: Finanslovforslag uden sammenhæng med 2025-plan

Her er regeringens vækstplan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også