Mug på drømmekagen og metalsplinter i pølsen. Der er i gennemsnit blevet tilbagekaldt en fødevare i Danmark hver anden dag i 2016. Tilbagetrækningerne er faldet en del i forhold til sidste år, men tallet dækker dog stadig over, at der er en række virksomheder og fødevareproducenter, der gentagne gange siden 2013 har måtte trække deres fødevarer tilbage.

Få adgang til alle FødevareWatch-nyheder – HER!

Detailkæder topper listen, da de af naturlige årsager dækker et markant bredere spektre af varer - og dermed er mere udsat for tilbagekaldelser - end enkelte fødevareproducenter.

Men også virksomheder som Arla Food, Tulip Food Company og Dencon Foods har haft mindst ni tilbagekaldelser i løbet af 43 måneder.

 

 

 

Ifølge Michael Ravn, kommunikationschef i Tulip Food Company, er det uundgåeligt, at der vil være et antal tilbagetrækninger i forhold til den produktionsvolumen, som Tulip arbejder med.

"Det kan ikke undgås, når man arbejder med fødevarer, at der vil opstå situationer, hvor der skal trækkes produkter tilbage. Det er et vilkår. Men vi går længere end det forventede eller påkrævede, og vi har en fuldstændig kompromisløs tilgang til fødevaresikkerhed. Det gør vi, fordi det er så vigtig en del af vores forretningskoncept og vores brand," siger han.

"Men i hvert eneste tilfælde er der selvfølgelig ting, som skulle være anderledes. Og det lærer vi af hver eneste gang."

Tilsvarende melding kommer fra Arla Food, der siden 2011 har haft 11 tilbagetrækninger af produkter på markedet.

"Fordi vi vægter fødevaresikkerhed og forbrugersikkerhed højt, vælger vi nogle få gange at tilbagekalde produkter. Dette er ikke fordi, vi ser en stigende kvalitetsudfordring med mejeriprodukter, men fordi vi selv skærper vores tolerance i forhold til fødevaresikkerhed – og fordi vi i øvrigt har at gøre med levende produkter," skriver PR Manager i Arla Danmark, Jesper Skovlund, i en mail til FødevareWatch.

Om Arla mener, det er et acceptabelt niveau af tilbagekaldelser, kommenterer han ikke.

Hos Decncon Foods har man frivilligt underlagt sig nogle strengere kontrolprocedurer for at mindskeantallet af tilbagetrækningerne. Det fortæller direktør i Dencon Foods, Henrik Bekker, i en mail.

"Vi er som en af de få forhandlere af fødevarer her i Norden IFS certificeret. Det betyder at vi har nogle mere vidtrækkende kontrolprocedurer. Naturligvis er tilbagetrækninger ikke tilfredsstillende og vi samarbejder tæt med vore leverandører for at undgå dette. Vi har siden 2013 brugt 452.000 kroner på egne analyser og test på varer hos uafhængige laboratorier," skriver han og fortsætter:

"Endvidere bør man bemærke at de virksomheder og varer som ikke kontrolleres heller ikke kommer i situationer hvor de skal tilbagekalde varer fra markedet."

Følger op på tilbagetrækninger

Ifølge Nikolas Kühn Hove, beredskabschef i Fødevarestyrelsen, er gentagne tilbagetrækninger knyttet til en bestemt fødevarevirksomhed ikke en sigende indikator eller målestok for, om der burde være skærpet tilsyn med forholdene i virksomheden. Han ønsker ikke at kommentere på de konkrete virksomheder.

Har Fødevarestyrelsen en handlingsplan over for de virksomheder, der gentagne gange over flere år bliver ved med at komme med tilbagetrækninger?

"Nej. For hver af de virksomheder, er der tilknyttet en af de fem enheder for fødevarekontrol, der er ude i landet. Der sidder en sagsbehandler med de enkelte virksomheder, som kender virksomhedernes kontrolhistorik, og som er med til at håndtere den enkelte virksomhed. Det gør vi ikke herinde fra, og vi laver ikke statistik over, hvem der har flest tilbagetrækninger."

"Men hver gang en virksomhed laver en tilbagekaldelse, aflægger vi virksomheden et kontrolbesøg. Her ser vi på, om forholdene er i orden, og hvilke tiltag de gør for at sikre, at fejlen ikke sker igen. Så der er en ret fokuseret kontrol på hver eneste tilbagekaldelse."

Hvorfor er det ikke en relevant målestok for virksomhedens fødevaresikkerhed, at den relativt ofte trækker en vare tilbage?

"Det at have et givent antal tilbagetrækninger kan betyde nogle forskellige ting. Eksempelvis havde vi en tilbagetrækning i begyndelsen af året på et Marsbar-produkt. Det dækkede 60 lande og var kæmpestort. Men det var kun én tilbagekaldelse. Omvendt kan vi have en tilbagetrækning på et parti fiskesovs fra en asiatisk importør, hvor der måske er 12 flasker. Derfor giver det ikke rigtig mening at vurdere situationen hos den givne virksomhed ud fra dette."

Kan eskalere kontrollen

Så der er ingen alarmlamper, der blinker hos dig, når en fødevareproducent som Tulip Food Company alene i år har haft fire tilbagetrækninger, og i alt ni siden 2013?

"Altså, når jeg ser den topliste, der er her, så er de alle sammen store virksomheder med mange forskellige produkter, og hvis de selv producerer fødevarer, så gør de det på flere forskellige lokationer. Derfor er det ikke noget, der stikker ud i min optik."

Hvad gør I, hvis en virksomhed gentager fejlen?

"Fødevarestyrelsen har det, man kalder eskalerende myndighedsudøvelse. Det vil sige, at hvis der er en virksomhed, der bliver fanget i det samme igen og igen, så kan vi eskalere kontrollen ved at give en indskærpelse eller et påbud, hvilket kan blive en bøde til sidst, som så også kan blive større, hvis det gentager sig,” siger Nikolas Kühn Hove.

”Og så arbejder vi altid med at se på, om der er nogle områder og sager, der giver anledning til, at vi skal se nærmere på det. Men der er ikke nogen ting i øjeblikket, som vi har ment, der skulle være særligt fokus på ud over det, vi normalt har.”

Fødevarestyrelsens rejsehold

For knap et år siden øgede Fødevarestyrelsens særlige Fødevarerejsehold sin indsats mod industriens ca. 300 brodne kar. Det er de virksomheder, der har fået tre sanktioner ved de sidste fire kontroller af det normale fødevaretilsyn i form af enten en indskærpelse, et påbud, en bøde eller en politianmeldelse.

Det er dog ikke alle fødevarevirksomheder, der ender på rejseholdets liste efter tre sanktioner. Det almindelige tilsyn vurderer først, om forseelserne skyldes, at den pågældende virksomhed slet og ret ikke forstår reglerne og gerne vil rode bod på situationen, eller om der er tale om for eksempel organiseret svindel, hvor rejseholdet i så fald kommer ind i billedet. Det nye indsatsområde blev vedtaget i forbindelse med fødevareforliget fra april 2015

Når en fødevarevirksomhed får et påbud af Fødevarestyrelsens normale tilsyn, skal der inden for to måneder foretages en ekstra kontrol af forholdene. Rejseholdet har et mål om at tjekke de brodne kar hurtigere og oftere, end det normale krav.

Her er de hyppiste årsager til tilbagekaldelse af fødevarer

Færre fødevarer tilbagekaldes i 2016

Metalstykke fundet i hvidløgsspegepølse