Unilever kigger efter opkøb i USA

Kun en dag efter, at den internationale fødevarekoncern Unilever har meddelt, at man vil bruge én milliard dollars på at købe firmaet Dollar Shave Club i 2016, er der nye meldinger om mere købelyst.
Foto: Unilever/PR
Foto: Unilever/PR
AF RITZAU FINANS & SACHA SENNOV

Unilever kigger i øjeblikket efter at diversificere sin geografiske tilstedeværelse og sit produktmix. Den administrerende direktør i selskabet udtaler, at man særligt kigger på opkøb i USA for at opnå disse mål.

Det skriver Wall Street Journal.

Amerikanske Unilever, der er kendt for brands som Knorr, Lipton og Ben and Jerry's, har en strategi om opkøb for omkring 2,2 mia. dollar om året. Onsdag opkøbte selskabet amerikanske Dollar Shave Club, og torsdag udtaler administrerende direktør hos Unilever, Paul Polman, at der fortsat holdes udkig.

Selskabet vil gennem opkøbene lære nyt og sprede risikoen. En af fordele ved købet af Dollar Shave Club er således ifølge Polman, at man kan lære af den "disruption" som selskabet har foretaget i sin branche og overføre den til andre af selskabets brands.

Den seneste tids politiske uro, der har været i såvel Brasilien som Tyrkiet og Storbritannien, har påvirket Unilever negativt, men den brede produktportefølje giver en god ballast.

"Jeg har altid sagt, at man ikke skal være bekymret for Unilever. Folk, der køber sig ind i Unilever, køber sig ind i hele selskabet," siger Paul Polman til Wall Street Journal.

Torsdag kunne avisen fortælle, at Unilever havde meddelt, at selskabet havde brugt én milliard dollars, eller hvad der svarer til 6,74 mia. kr., på at få fingrene i selskabet Dollar Shave Club, som sælger barbergrej til mænd.

Ifølge avisen oplyser Dollar Shave Club selv, at selskabet har 3,2 millioner brugere og en omsætning på 152 millioner dollars (over 1 mia. kr.) i 2015, en omsætning man fra Unilevers side forventer vil stige til over 200 millioner dollars (1,3 mia. kr.) i 2016.

Unilever har brugt 6,7 milliarder på barberfirma

Unilever hyrer ny direktør for global handel

Nestlé lukker milliardhandel i Storbritannien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også