Avanceret teknologi skal få dig til at spise alger frem for bøffer

The Matrix rykker nærmere virkeligheden. En Los Angeles baseret virksomhed vil med virtual reality snyde alle dine sanser, samtidig med at du sætter tænderne i et saftigt stykke ... tang.
Foto: http://www.projectnourished.com/
Foto: http://www.projectnourished.com/
AF JESPER BRUUN

"Tænk hvis du kunne spise hvad-som-helst uden at fortryde det bagefter".

Sådan lyder omdrejningspunktet for "Project Nourished" fra Kokiri Lab, som er en Los Angeles baseret virksomhed, der rigtig gerne vil have dig i gang med at spise noget helt andet end røde bøffer: Tang.

Hvordan gør man det? Tja, vi er jo i 2016, året hvor virtual reality for alvor forventes at bryde igennem til dagligdagen, så hvorfor ikke også benytte teknologien til at snyde samtlige sanser til at tro, at din tangsalat faktisk er en T-bone?

Tankerne bliver måske ledt hen på science fiction-braget "The Matrix" fra 1999, hvor karakteren Cypher i en scene sætter tænderne i en blodrød steak og sukker "ignorance is bliss" - uvidenhed er en velsignelse.

Og det er ikke helt galt, for med "Project Nourished" vil Kokiri Lab nemlig skubbe VR længere end til blot det visuelle.

Det fortæller nyhedsmediet International Business Times.

Hele konceptet tager udgangspunkt i de specialdesignede apparater, der gør, at du ser alt det, du spiser og drikker, og de genstande du bruger til formålet, når du har din Oculus Rift virtual reality headset på. Der følger eksempelvis et virtuelt cocktail glas og en virtuel gaffel med.

Men hjernen er jo ikke dum, og derfor følger der også en særlig aroma diffuser med, samt et aggregat, der skal efterligne de lyde, det ville give, hvis du spiste en oksebøf i stedet for den særlige 3D-printede gel af tang, som du rent faktisk sætter tænderne i.

Og så bestemmer du endda selv omgivelserne og din spisepartner. For hvorfor ikke bytte køkkenet ud med et eventyrligt land eller din ynglings-Michelin-restaurant og skåle med en filmstjerne? Alt sammen muligt, lyder det fra Kokiri Lab.

Det drejer sig altså om selve oplevelsen af at spise, frem for fokus på det man rent faktisk sætter tænderne i, hvor Kokiri Lab mener, de med projektet dækker fuldt ud.

Hvornår, "Project Nourished" bliver fuldt tilgængeligt for alle, er der endnu ikke sat dato på, men det er tilsyneladende allerede muligt at forudbestille forskellige duftpakker samt det særlige headset, virksomheden har konstrueret.

Israelere vil revolutionere fødevaresektoren med laboratoriekød

Fond klar med nye 70 mio til bæredygtige projekter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter