Fødevarestyrelsen destruerer 300 kilo kød med fluer og gødning

Fødevarestyrelsen har lukket et ulovligt slagteri i Nordjylland og destrueret 300 kilo kød, der blandt andet indeholdt fluer og gødningsrester.
Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Et ulovligt slagteri ved Snedsted i Thy er blevet lukket af Fødevarestyrelsens Rejsehold efter fund af produkter, der kan være sundhedsskadelige. Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Her opfordrer man forbrugere, der har købt kød hos den ulovlige slagter, til at kassere varerne.

”Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt kød fra svin, får, lam, geder, hest og kreaturer fra adressen (Tøttrupvej 7 og 9, 7752 Snedsted i Thy, red.) til at kassere varerne eller levere dem tilbage, da de er produceret under stærkt uhygiejniske forhold,” skriver Fødevarestyrelsen og tilføjer, at dyrene ikke har været dyrlægekontrolleret hverken før eller efter slagtning.

”Det kan derfor ikke udelukkes, at de kan have været syge på slagtetidspunktet.”

Rejseholdet fandt desuden flere produkter, der indeholdt mere end bare kød.

”På stedet fandt Fødevarestyrelsen flere færdigpakkede og nedfrosne fødevarer, der indeholdt både fluer, halm og gødningsrester,” lyder det i pressemeddelelsen, hvor man gør opmærksom på, at omkring 300 kilo kød blev overhældt med grøn destruktionsvæske.

 Slut med kamerahold på Fødevarestyrelsens kontrolbesøg

 Pølser trækkes tilbage efter fund af metalsplint

 Uhygiejnisk cateringfirma siger farvel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter