Uhygiejnisk cateringfirma siger farvel

"Jeg lider af en nyresygdom og skulle være stoppet før," erkender en ældre herre, der har lukket sit cateringfirma efter kritik af hygiejniske forhold.
Fødevarestyrelsens rejsehold (Claus Gade Sørensen og Søren Kristensen) ses her på et andet kontrolbesøg. | Foto: CARSTEN BUNDGAARD
Fødevarestyrelsens rejsehold (Claus Gade Sørensen og Søren Kristensen) ses her på et andet kontrolbesøg. | Foto: CARSTEN BUNDGAARD

Fødevarestyrelsen alarmerede i pinsen forbrugere mod at spise fødevarer købt fra adressen Viborgvej 26 i Skive, hvorfra 72-årige Preben Neess har løst catering-opgaver.

Styrelsen rettede efter sit besøg kritik af de hygiejniske forhold på stedet. Lokalerne, der har været brugt til fødevareproduktion, blev omtalt som særdeles uhygiejniske lokaler, mens der også er blevet fundet snavset udstyr og inventar med gamle madrester, skidt og skimmel. Rejseholdet konstaterede desuden, at der blev opbevaret rottegift i et lokale ved siden af, hvor der blev fremstillet fødevarer.

Det skriver Skive Folkeblad.

"Jeg havde planer om at stoppe snart. Jeg er 72 år og lider af en nyresygdom. Set i bagklogskabens klare lys skulle jeg være stoppet før. Men nu er beslutningen uigenkaldelig. Jeg har fjernet det udstyr, som Fødevarestyrelsen fandt uegnet, og håber på, at det kan skabe ro omkring sagen," siger Preben Neess til Skive Folkeblad.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt fødevarer fra virksomheden, til at kassere varerne eller levere dem tilbage, da de kan være sundhedsskadelige.

Mere kontrol af slikfuskere

Stort fald i uhygiejniske hjemmeslagtere

"Ualmindeligt uhygiejnisk" cateringfirma lukket

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter