Coop om ny planlov: Juhuuuuuuuuuuu

Sådan lyder reaktionen fra de lokale købmænd, Coop og specialforretningerne efter, at politikerne i dag præsenterede de nye regler for størrelsen på butikker i landets byer. Dansk Supermarked er mere lunkne.
Planloven er en del af en større vækstpakke, som regeringen fremlagde i forbindelse med Venstres landsmøde i november 2015. | Foto: Lars Krabbe/Polfoto/Arkiv
Planloven er en del af en større vækstpakke, som regeringen fremlagde i forbindelse med Venstres landsmøde i november 2015. | Foto: Lars Krabbe/Polfoto/Arkiv

Både Coop, De Samvirkende Købmænd (DSK) og specialforretningernes brancheforening Fødevaredanmark er glade for den nye planlov, som partierne bag forliget torsdag har præsenteret.

Det vækker en særlig begejstring, at regeringen (Venstre) ikke har formået at få sit krav om, at butiksstørrelsen for dagligvarebutikker i lokalcentre og enkeltstående butikker gennemført.

Venstre ønskede, at størrelsen skulle hæves fra nuværende 1.000 m2 til 2.000 m2. I den nye aftale, som er indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, vil det kun være muligt at hæve arealet til 1.200 m2.

"Vores bekymring har alene været koncentreret om, at vi fik dobbelt så store discountbutikker i Danmark ved indfaldsvejene. Det kunne virkelig have taget livet ud af mange små lokalsamfund," siger direktøren for Coop, Peter Høgsted, til FødevareWatch.

Det er ikke kun størrelsen på discountbutikkerne, der vækker glæde. Forligskredsen har også lagt tankerne om at åbne for store hypermarkeder på 10.000 til 20.000 m2 i graven.

"For De Samvirkende Købmænd er det en sejr af dimensioner, at der med planlovsliberaliseringen ikke åbnes op flere hypermarkeder i Danmark, ligesom kvadratmetergrænsen for dagligvarebutikker i lokalcentre fastholdes på 1.200 kvadratmeter", lyder det fra den adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, John Wagner, i en pressemeddelelse.

Men han rejser samtidig en advarselslampe, fordi partierne er blevet enige om at hæve størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre fra de nuværende 3.500 m2 til 5.000 m2:

"Det er noget skidt, at kvadratmetergrænsen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre hæves til hele 5200 kvadratmeter - og det er det specielt, fordi man samtidig vil ændre reglerne for fastlæggelse af bymidter, placering af bydelscentre og aflastningsområder. Det kan, hvis et par af aftalepartierne ikke passer på, blive en åben ladeport for kreative kommuner til omgåelse af kvadratmetergrænsen på 1.200."

Hos de små specialbutikkers brancheforening Fødevaredanmark får aftalen også en klapsalve.

"Det er rigtig godt, at man har fået øje på, at bymidten skal beskyttes," siger administrerende direktør Torsten Buhl.

Giganten surmuler lidt

Mens frygten fra Coop og de lokale købmænd og specialforretninger har været, at en fuldstændig liberalisering af planloven ville betyde den sikre død for en masse butikker ude i de mindre byer, noget som kunne risikere at dræbe lokalsamfundene.

Coop til regeringen: I kan dræbe livsnerven i vandkantsdanmark

En analyse, som Retail Institute Scandinavia lavede for De Samvirkende Købmænd (DSK) og Coop, blev det anslået, at en fuld liberalisering af loven og dermed tilladelse til hypermarkeder ville betyde, at over 67.000 danske husstande risikerede at stå uden en lokal dagligvarebutik i 2025. Ifølge analysen ville det betyde, at 156.389 danskere vil være uden en dagligvarebutik i deres nærområde.

Modsat de andre aktører, havde Dansk Supermarked håbet på en større liberalisering af planloven, og kalder den nye aftale for en "modernisering og ikke liberalisering".

De andre spillere har blandt andet frygtet for, at en tilladelse af hypermarkeder ville betyde, at der kom store udenlandske butikskæder til landet. Den frygt deler Dansk Supermarked på ingen måde. Tværtimod har kæden tidligere været ude og byde den ekstra konkurrence velkommen, til trods for at kæden selv har udtalt, at de "facto monopol" har monopol på at drive hypermarkeder i Danmark.

"Det er positive fremskridt, der er sket, men det endelige livtag med planloven, det afventer fortsat. Der er tale om en modernisering snarere end en liberalisering," siger supermarkedskoncernens kommunikationsdirektør Mads Hvidtved Grand til FødevareWatch.

Det er på nuværende tidspunkt Dansk Supermarked, som har flest store butikker i form af Bilka-kæden rundt om i landet, og det er netop denne kæde, man ville have mulighed for at viderebygge på med en mere omfangsring liberalisering af detailområdet, fortæller Mads Hvidtved Grand.

Planloven er en del af en større vækstpakke, som regeringen fremlagde i forbindelse med Venstres landsmøde i november 2015.

Den nye planlov åbner op for større supermarkeder

Ny planlov er en invitation til udenlandske kæder

Liberal Alliance smækker med døren efter planlovsforhandlinger

Bred politisk aftale om ny planlov er på plads

Langstrakte forhandlinger om planloven bremser investeringerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter