Konference og ny analyse afdækker danskernes madspild

Dansk Supermarked, Arla og AP Grønt præsenterer torsdag en analyse, der afdækker det danske madspild på tværs af værdikæden.
Torsdag afholdes der konference om danskernes madspild. | Foto: Katinka Hustad/Polfoto/Arkiv
Torsdag afholdes der konference om danskernes madspild. | Foto: Katinka Hustad/Polfoto/Arkiv

Analysen har været to år undervejs, men torsdag er Dansk Supermarked og samarbejdspartnerne Arla og AP Grønt klar til at præsentere analysen af Danmarks madspild.

Formålet med analysen er at finde ud af, hvor i værdikæden - fra producent til forbruger - det danske madspild er størst. Fokus er dog primært på forbrugernes udsmidning af mad, da det er her, det danske madspild er størst. Der vil derfor blive præsenteret konkrete måder, hvorpå danskerne kan mindske deres madspild.

Mette Maix er tidligere direktør for Føtex, og da projektet blev skudt i gang, udtalte hun, at detailkæden har ambitioner om at bidrage til reduceringen af madspildet i den enkelte husholdning.

"Men det er nødvendigt med mere viden, så vi kan sætte ind med løsninger, der virker og gør en reel forskel. Derfor vil vi undersøge konkret, hvad der går til spilde, hvorfor det sker og hvilke tiltag, der kan reducere madspildet. Det vil vi gøre sammen med både leverandører og kunder. Resultaterne vil løbende blive delt med hele detailindustrien," udtalte Mette Maix dengang. Hun er i dag adm. direktør for Berlingske Media.

Konferencen har tiltrukket en lang række af talere. Her er et udpluk:

- Tore Nederland, sortiments- og projektchef i Føtex

- Per Hardenberg, ejer af AP Grønt

- Helene Regnell, CSR-chef i Dansk Supermarked

- Maja Møller, stakeholder relations & CSR i Arla

- Selina Juul, grundlægger af Stop Spild af Mad

- Ida Auken, MF for Radikale Venstre

Projektet har modtaget lidt over en mio. kr. i støtte fra Grøn Omstillingsfond, og i alt var budgettet på 2,3 mio. kr.

Karate og dans udviklede sig til banebrydende koncept

Bekæmper af madspild modtager kvindepris

Mindre madspild er kommet på mode, men hvorfor?

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter