Amerikanere vil 'brygge' mælk

Et amerikansk selskab er på vej med endnu et alternativ til den traditionelle komælk. De vil brygge 'rigtig' mælk ved blandt andet at omdanne gærceller, så de producerer mælkeproteiner.
Om folkene bag Muufri-mælken nogensinde kommer til at producere i storskala, det er endnu for tidligt at sige. | Foto: Sabmiller
Om folkene bag Muufri-mælken nogensinde kommer til at producere i storskala, det er endnu for tidligt at sige. | Foto: Sabmiller

Soyamælk, rismælk og havremælk får i fremtiden selskab af endnu en veganervenlig "ko-fri" mælkedrik, hvis det står til en gruppe amerikanere. Det skriver Dagens Næringsliv på baggrund af en radioudsendelse i Sveriges Radio.

Det amerikanske selskab Muufri har ifølge videnskabsudsendelsen udviklet en metode, hvor de kan fremstille 'ordentlig' mælk, uden det involverer en eneste ko.

Enkelt skitseret, så kan metoden beskrives som den måde, hvorpå man også brygger øl, og Muufri-folkene omdanner angiveligt gærsceller, så de kan producerer mælkeproteiner i stedet for at lave alkohol. Når den del er overstået tilsætter man kalcium og fedtsyrer, og så skulle resultatet være Muufris svar på et mælkealternativ.

"Vi kan allerede i dag producere de vigtigste mælkeproteiner og genskabe de strukturer, der findes i mælk - uden at vi benytter os af køer. Det er nøglen til at producere mælk, som er som du forventer, den er," siger Ryan Pandya, der sammen med Perumal Gandhi har stiftet Muufri, til udsendelsen.

Ifølge stifteren regner man med at have det nye mælkeprodukt på markedet så tidligt som i 2018, men det er dog meget optimistisk, hvis man som radioudsendelsen spørger den svenske professor og mælkeforsker Åse Lundh. Ifølge hende kræver det meget forskning og udvikling at skabe et stabilt produkt. Muufri-stifterne har arbejdet på projektet siden 2014.

InnovationsFonden satser stort på fødevarer

Her er de vigtigste øko-tendenser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter