Kød fra nationalparker får eget mærke

Fire nationalparker hopper på mærkningsbølgen og vil sammen lave et fælles mærke for kød fra dyr, som har græsset i en dansk nationalpark.
AF DR MIDT OG VEST

Spis kød fra en nationalpark og vær med til at pleje naturen. Det vil de fire danske nationalparker nu markedsføre i fællesskab for at gøre lettere for forbrugere, skriver DR Midt & Vest.

"Vi har et behov for at pleje naturen med kreaturer og får," siger Else Østergaard Andersen, leder af Nationalpark Thy.

Det kan samtidig give en kontant gevinst.

"Hvis vi så kan skabe større afsætning af kødet takket være den gode historie om nationalparken, så kan det være med til at skabe værdi for hele området," siger hun til DR Midt & Vest.

Nationalparkerne arbejder sammen med Seges, Videncenter for Landbrug, om at skabe et fælles mærke for kød fra dyr, som har græsset i en dansk nationalpark.

Og der har allerede vist sig interesse fra detailvarehandelen for at få kødet ud i butikkerne landet over, blandt andet fra Coop Danmark, siger Else Østergaard Andersen, der håber på, at det er en realitet fra næste efterår.

Kødet findes allerede, så næste skridt er, at nationalparkerne skal have producenterne og sælgere til at mødes, så kødet kan blive markedsført og lande i kølediskene.

De øvrige tre danske nationalparker er Mols Bjerge, Vadehavet og Skjoldungernes Land ved Roskilde Fjord.

(Denne historie er fra DR Midt og Vest distribueret af Ritzau.)

Fødevarestyrelse indfører kontrol på 'natur-urter'

I Thisted skinner solen på Thy-pilsneren

Nationalpark vil hjælpe fødevareproducenter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter