Danone investerer trecifret millionbeløb i Indien

Den franske fødevarekoncern Danone investerer nu et anseeligt beløb i en udvidelse af sit produktionsapparat i Indien inden for et af sine kerneområder.
Foto: PR
Foto: PR

Den store franske fødevarekoncern Danone har omfattende aktiviteter i mejerisegmentet, hvor man kan kalde sig verdens største yoghurtproducent og også er en væsentlig aktør på markedet for spædbørnsernæring. Og nu investerer koncernen et stort millionbeløb i produktion på sidstnævnte område i Indien.

Det skriver det indiske medie Economic Times.

Danone India har således annonceret planer om at investere hele 1,5 mia. rupee, svarende til omkring 147 mio. kr., i en udvidelse af sine produktionsfaciliteter i byen Lalru i den nordlige delstat Punjab.

Helt konkret vil man opstille en ny mælketørrer, der skal bruges i forbindelse med produktionen af en global produktrække på området for spædbørnsernæring, siger Laurent Marcel, der er direktør for Danone India, ifølge Economic Times i en meddelelse.

”Indien er et strategisk vigtigt marked for os med enormt potentiale inden for kategorierne værditilførte mejeriprodukter, spædbørnsernæring og medicinsk ernæring. I løbet af de seneste fem år har Danone foretaget væsentlige investeringer i Indien for at udvikle en innovativ og kvalitetsdreven produktportefølje,” siger direktøren for den indiske forretning.

Den franske storkoncern sælger herudover også en række friske mejeriprodukter og langtidsholdbar mælk på det indiske marked.

Danone dropper mere kinesisk babymad

Danone frasælger babymads-brand i Kina

Danone investerer milliarder i ny babymadsfabrik

Danone dedikerer sig til dansk iværksætters Afrika-eventyr

Danones vækst imponerer ikke

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter