Fødevareminister renset for plagiatanklager

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er blevet renset for anklagerne om videnskabelig uredelighed, i forbindelse med hans udarbejdelse af en ph.d.-afhandling på Københavns Universitet.
Foto: DAUGAARD JENS HENRIK/POLFOTO/arkiv
Foto: DAUGAARD JENS HENRIK/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU & JØRGEN RUDBECK

Esben Lunde Larsen er en tilfreds mand, efter at Praksisudvalget på Københavns Universitet har afgjort, at han ikke har handlet i strid med god videnskabelig praksis i sin ph.d.-afhandling om Grundtvig.

"Jeg er naturligvis tilfreds med den konklusion, som Praksisudvalget har draget. Og den bekræfter det, som jeg har sagt fra begyndelsen, at jeg ikke har handlet i strid med god videnskabelig praksis.

Nu afventer jeg, at Københavns Universitet har tid til at se afgørelsen igennem og kommer med et endeligt svar. Men det er klart, jeg er meget, meget tilfreds med konklusionen fra Praksisudvalget."

Udvalget har fundet 19 tilfælde af genbrug i ministerens ph.d.-afhandling, men i de fleste tilfælde er der tale om "bagateller", lyder det.

Dog kalder udvalget det kritisabelt, at én specifik forfatter ikke er citeret og nævnt i litteraturlisten. Ligesom de mener, at det generelt bør fremgå, når en afhandling bygger på et kandidatspeciale, som det er tilfældet her.

"Hvis der mangler en fodnote, så er det en fejl. Men det drejer sig om ni linjer i en afhandling på over 300 sider, og det ærgrer mig selvfølgelig. Men det er en fejl, og det er menneskeligt at fejle," siger han.

Esben Lunde Larsen, der er tidligere uddannelses- og forskningsminister, havde selv bedt Københavns Universitet gå hans ph.d.-afhandling igennem med en tættekam.

Det skete, efter at han i pressen var blevet beskyldt for at have plagieret dele af afhandlingen, dels fra tekster, han selv tidligere havde offentliggjort, og dels fra andre forfattere.

Men sagen har naturligvis sat sine spor, siger ministeren.

"Jeg er selvfølgelig meget opmærksom på, hvad der foregår omkring mig, og at der er udfordringer i at arbejde i spændingsfeltet mellem politik, forskning og medier."

Har sagen haft betydning for, at du nu ikke længere er uddannelses- og forskningsminister og i stedet sidder som miljø- og fødevareminister?

"Nej, det har den ikke."

Minister: Tillid til fødevaremærker lider ikke skade

Minister melder fri jagt på brisling

Minister vil slække på miljøkrav for mindre virksomheder

Esben Lunde vil udvikle robuste øko-bedrifter for 20 mio kr

Esben Lunde Larsen afviser tillægspakke til miljøet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter