Svineeksportør beskylder L&F for monopolvirksomhed

Holger B. Sørensen, ejer af Porc-Ex Breeding, kritiserer Landbrug & Fødevare for at ville skabe monopol på hans brancheområde.

Fra den 1. august af må Holger B. Sørensen ikke længere handle med avlsgrise, hvilket han ellers har specialiseret sig i gennem de sidste 15 år.

Det skriver DR.

Holger B. Sørensens virksomhed Porc-Ex Breeding eksporterer danske avlsgrise, de såkaldte DanAvl-grise, til udlandet. Det er Landbrug & Fødevarer der administrerer DanAvl-ordningen, og de har nu set sit snit til at fordoble deres omsætning til fire mia. kr. over de kommende seks år.

Før det kan lade sig gøre, skal al salg og produktion samles i et helt nyt selskab, som skal administrere salget i både Danmark og på eksportmarkederne. Det er den konstruktion, Holger B. Sørensen er utilfreds med, da bønderne skal levere deres grise til det nye selskab i stedet for blandt andre Porc-Ex Breeding. DanAvls selskab kommer derfor til at kunne styre prisen, og hvem der i sidste ende må købe dem.

"Landbrug & Fødevarer har åbenbart tænkt sig at hugge et firma som har succes i stedet for at betale for det, som man gør i resten af dansk erhvervsliv," siger Holger B. Sørensen til DR.

Han har nu klaget til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, samt stævnet L&F med et krav, der kan ende på et trecifret millionbeløb, oplyser Holger B. Sørensen til DR.

Fra 1. august er Holger B. Sørensen altså blevet frataget retten til at sælge DanAvl-grise, da han har udtalt sig kritisk om den nye selskabskonstruktion.

Konkurrencestyrelsen kan ikke kommentere på enkelte sager.

Landbrug & Fødevarer anklages for at skabe milliardmonopol

Salg af svinegener skal tredobles inden 2020

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter