FødevareWatch

Salg af svinegener skal tredobles inden 2020

Der er stor global efterspørgsel på genetikken bag den store danske svinebesætning. Frem mod 2020 vil virksomheden DanAvl tredoble salget af dansk svinegenetik.

Foto: Colourbox

Der sidder gode skinker på de danske slagtesvin, og fra at være noget, som alene danske landmænd skal kunne udnytte til at lave en god forretning er der i de senere år kommet rigtig godt gang i eksporten af den genetik og sæd, der ligger til grund for stort set hele den danske svinebestand.

Siden starten i 2008 er det gået stærkt for den danske eksport af svinegenetik, som i dag sender over én million sæddoser udenlands om året, skriver Videncenter for Svineproduktion.

Til LandbrugsAvisen siger DanAvls markedsdirektør Klaus Jørgensen, at man har ambitionener om at øge salget markant over de kommende fem år, og den nuværende omsætning på to mia. kr. skal løftes til seks mia. kr. inden 2020.

"Det er ambitiøst og exceptionelt, men der er helt sikkert et globalt potentiale", siger Klaus Jørgensen til LandbrugsAvisen.

Ifølge avisen står DanAvl stærkt på det nordeuropæiske marked, og over de næste år skal væksten især hentes i nye markeder som Kina, USA, Brasilien og Rusland. Deudover ser Klaus Jørgensen også et stort potentiale i lande som Thailand og Vietnam.

"Vi skal ikke det hele på en gang. Det er vigtigt, at vi tager de rigtige skridt i den rigtige rækkefølge", siger han.

Svinekød overgår oksekød i USA

Forskere: Dødbringende svinevirus har muteret sig

DC-topchef tror på prisstigninger

Mere fra FødevareWatch

Coop rykker rundt i direktørtruppen

Med afsæt i den nye strategi bliver der rykket rundt på stolene i koncernledelsen i Coop. I front for Superbrugsen vender en gammel kending tilbage og i Irma får man også ny kædedirektør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier