Burger King går tilbage til det usunde alternativ

De sunde snacks faldt ikke i kundernes smag, så fastfood-kæden Burger King putter de usunde godbider tilbage på menukortet.
Foto: DAMIAN DOVARGANES
Foto: DAMIAN DOVARGANES
AF RITZAU FINANS

Efter flere års menuændringer vil fastfoodkæden Burger King nu fokusere på billige burgere, pommes frites og nu også hotdogs. Beslutningen kommer efter mislykkede forsøg på at appellere til et bredere, mere sundhedsbevidst publikum ved at servere salater, snack wraps, smoothies og pommes frites med et lavt kalorieindhold. Desuden ser kæden potentiale for at åbne flere spisesteder i USA, hvor kæden i forvejen har cirka 7100 spisesteder.

Det skriver Wall Street Journal.

"I øjeblikket forsøger mange brands i branchen på at blive mere "fast food afslappede", men vi har en modsat opfattelse. (...) På flere tidspunkter lancerede vi så mange produkter, at vi ikke havde tid til at tale om dem på tv. (...) Vi lavede en masse fejl, men vi har også lært en masse," siger Alex Macedo, som er administrerende direktør for Burger King i Nordamerika.

Fødevarer, drikkevarer, detail og landbrug. FødevareWatch dækker bredt - læs mere i vores gratis nyhedsbrev

Burger Kings nuværende ledelse kom til, da det brasilianske private equity selskab 3G Capital Partners overtog Burger King i slutningen af 2010. Lederne havde ingen forudgående restauranterfaring og har eksperimenteret med mange forskellige ting for at finde ud af, hvad der virkede. Burger King har ikke haft svært ved at erkende sine fejl. I 2013 lancerede kæden for eksempel pommes frites med et lavere kalorieindhold: de såkaldte "satisfries", som blev droppet efter under et år på grund af dårligt salg.

Ændringerne har givet resultater. Burger Kings justerede resultat før renter, skat og afskrivninger voksede 68 pct. mellem 2010 og 2015. Omsætningen faldt med mere end halvdelen i løbet af samme periode, fordi 3G solgte næsten alle virksomhedsejede restauranter til franchisetagere for at mindske risikoen og fokusere på at opbygge brandet.

Københavnsk burgerkrig har spredt sig til hele landet

Kongerne af provins-burgeren: "Vi er meget kritiske overfor restauranternes placering"

Nye produkter sikrer overskud for Burger King-ejer

Fra Burger King til Hotdog King

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter