150 fødevarefolk vil styrke folkesundheden

Arla er torsdag vært for konferencen 'Den usynlige sundhedsrevolution?', hvor 150 repræsentanter fra fødevarebranchen vil prøve at knække koden for, hvordan man løser de sundhedsudfordringer, som samfundet står over for.
Foto: ritzau/Thomas Borberg
Foto: ritzau/Thomas Borberg

Torsdag mødes 150 repræsentanter fra fødevarebranchen, detailhandlen, patientorganisationer, myndigheder og civilsamfund for at diskutere, hvordan folkesundheden i højere grad kan styrkes gennem partnerskaber og nye samarbejdsmodeller.

Sådan indledes pressemeddelelsen for konferencen ”Den usynlige sundhedsrevolution?, som Arla Danmark står bag.

Ifølge Arla er folkesundheden under pres, og én million danskere er i dag i farezonen for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme som for eksempel hjerte-kar-sygdomme, diabetes og KOL.

Skal antallet nedbringes, kræver det ifølge Maja Møller, senior manager for Stakeholder Relations og CSR i Arla Danmark, en hjælpende hånd fra fødevareindustrien, og derfor har man indbudt de mange forskellige repræsentanter til diskussion af emnet.

”Mange danskere lever i dag en sund og aktiv livsstil, men der er også en stor gruppe, der har brug for en hjælpende hånd, hvis de skal løftes ud af risikozonen for at udvikle livsstilssygdomme. Her kommer fødevareindustrien ind i billedet. Det er nemlig ikke kun vores ansvar, men også vores forpligtelse at bidrage til et sundere Danmark,” udtaler Maja Møller i pressemeddelsen og fortsætter:

”I dag er der allerede en stille og næsten usynlig sundhedsrevolution i gang i industrien. Det handler om at skrue ned for eksempelvis salt og sukker i eksisterende produkter. I Arla har vi skåret saltindholdet ned i vore Danbo-oste med 11 procent over en årrække, uden at forbrugerne har mærket forskellen. Udviklingen er sket gennem en udfasningsstrategi over flere år og er på den vis blevet et lille usynligt sundhedspuf for forbrugerne. Revolutionen handler også om at indgå i dialog med partnere for at opnå en bred folkelig indsats."

Ifølge en befolkningsundersøgelse, som Arla har fået foretaget gennem Epinions Danmarkspanel, mener ni ud af ti danskere, at de selv har ansvaret for deres egen sundhed, mens omkring tre ud af ti danskere mener, at fødevareproducenterne bærer ansvaret for deres sundhed. To ud af ti danskere mener ifølge undersøgelsen, at det er politikernes ansvar, mens 14 pct. sender ansvaret i retning af detailhandlen.

Danskerne har fået smag for alkoholfri øl

Forskere: Indfør ny fedtafgift med fokus på sundhed

Skoleelever drikker for meget energidrik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter