Forskere: Indfør ny fedtafgift med fokus på sundhed

Den afskaffede fedtafgift bør genindføres, men skal denne gang udarbejdes af eksperter inden for området og ikke af skatteøkonomer, lyder det fra forskere.
Foto: ritzau/Thomas Borberg
Foto: ritzau/Thomas Borberg

Flere forskere mener, at den tidligere VK-regerings indførelse af afgifter på mættet fedt i 2011 bør genindføres.

Dog skal den til forskel fra sidst ikke udelukkende laves af skatteeksperter, men også i samarbejde med fødevareøkonomer og folkesundhedseksperter, lyder forslaget.

Det skriver Videnskab.dk.

Ifølge Bent Egberg Mikkelsen, professor i ernæring og offentlig mad på Aalborg Universitet, var den daværende regerings incitament for afgiften at finansiere skattelettelser og ikke at forbedre folkesundheden. En påstand, der bakkes op af Torben Jørgensen, professor fra Københavns Universitet, som foreslår, at den nye fedtafgift udarbejdes af en neutral instans inden for folkesundhed.

”Næste gang beskatning på fødevarer kommer på tale, bør politikerne ikke kun alliere sig med skatteeksperter, men også med fødevareøkonomer og folkesundhedseksperter, så det er folkesundhedsperspektivet, der sætter retningen for afgiften, frem for økonomiske hensyn. Derudover kan man også håbe på mindre inddragelse af de berørte fødevareindustrier og mindre spin, og i stedet holde sig til forskningen. I det hele taget mangler Danmark en neutral instans inden for folkesundhed - ligesom englænderne har det - og som politikere kan henvende sig til, når man forsøger at øge folkesundheden gennem afgifter,” siger Torben Jørgensen, leder af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) og professor på Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Forslaget om en ny fedtafgift imødekommes af SF, der i sin tid stemte for afgiften for derefter at afskaffe den, da de kom til magten. Jonas Dahl, sundhedsordfører for SF, er således for en genindførelse af afgiften, så længe den udarbejdes på en ordentlig måde. DF, derimod, er lidt mere kritiske over for idéen. Liselott Blixt, formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg og sundhedsordfører for partiet, mener, at afgiften vil gå udover folk med få ressourcer, da de får frataget muligheden for at købe de varer, de plejer.

Firmaer risikerer gigantisk fedtskat-regning

EU: Den danske fedtafgift var måske ulovlig

Udsigt til politisk flertal for ændring af forhadt afgift

Arla hæver smørpriser trods fjernelse af fedtafgift

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter