Hvorfor er nogle fødevarer sundere end andre, og hvad er sammenhængen mellem en fødevare, dens egenskaber og næringsmæssige værdi?
Det er et par af de spørgsmål, som den nu tidligere seniorforsker Hanne Christine Bertram har arbejdet med gennem sin karriere forud for ansættelsen i den stilling, som hun siden nytår har betrådt.
Per 1. januar 2016 er hun blevet tilknyttet Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet som professor i fødevaremetabolomics, skriver universitetet i en meddelelse.
Hanne Christine Bertram blev som 30-årig tildelt Det Frie Forskningsråds Eliteforskerpris. Siden har hun bl.a. modtaget Danisco Prisen og hun er blandt de mest citerede og publicerede forskere på sit felt, hvilket er en del af forklaringen på, at hun i en alder af blot 39 år nu også kan skrive professor på sit cv.
"Jeg er utrolig glad og meget beæret over at få den fornemme titel. Meget af den succes, jeg har opnået, skal tilskrives den gruppe af kolleger og studerende, jeg har omkring mig, og som gør, at vi i instituttet har et helt unikt team inden for fødevaremetabolomics," udtaler Hanne C. Bertram, der tilknyttes den forskergruppe, der arbejder med differentierede og biofunktionelle fødevarer.
Kernen i fødevaremetabolomics er, at man ved at analysere indholdet af forskellige molekyler (metabolitter) i eksempelvis urin- og blodprøver, kan undersøge, hvordan kroppen reagerer på indtag af specifikke fødevarer og dermed få indblik i, hvad det betyder for kroppens sundhed, skriver universitetet om den nye professors arbejdsområde.
Ved Institut for Fødevarer er institutleder Michelle Williams naturligvis glad for professoransættelsen
"Hanne C. Bertram er en sand stjerneforsker, der har været banebrydende inden for sit felt. Hun har samtidig haft et tæt samarbejde med førende fødevarevirksomheder, og det glæder mig, at hun nu som professor kan styrke Institut for Fødevarers fortsatte samarbejde med den danske og internationale fødevareindustri," udtaler Michelle Williams i meddelelsen.
Journalister vinder sag om MRSA-smittede svinefarme
Besenbacher: Carlsbergs fremtid handler om mennesker
Er mad direkte fra gården virkelig bedre end mad fra hylden?