Mondelez indgår millionforlig i sag om for højt blyindhold

Den amerikanske fødevarekoncern må betale en millionbøde og indføre nye tiltag for at øge fødevaresikkerheden, efter man har solgt kiks med et for højt indhold af bly i en amerikansk delstat.
Foto: Mondelez/PR
Foto: Mondelez/PR

Fødevareselskaber skal være yderst opmærksomme på, hvor højt et indhold af bly, der er i deres produkter. Det kan den schweiziske storkoncern Nestlé skrive under på, da netop koncentrationen af bly lå til grund for en omfattende skandale for selskabet i Indien sidste år.

Og nu har en anden international fødevarekæmpe også fået det at føle – om end på en noget mindre skala.

Ifølge Reuters er amerikanske Mondelez International gået med til at betale 750.000 dollars eller godt 5 mio. kr. gennem et forlig, man har indgået med statsadvokaten i den amerikanske delstat Californien.

Det skyldes, at selskabet ikke har gjort californiske kunder opmærksomme på, at dets kiks af mærket Nabisco Ginger Snaps indeholdt op til ni gange så meget bly, som det er tilladt i delstaten, før man skal varsle kunderne om dette forhold.

Den såkaldte Safe Drinking Water and Toxic Enforcement Act of 1986 foreskriver, at selskaber advarer forbrugerne, hvis de udsættes for ”mere end 0,5 mikrogram bly per servering per dag” fra et givent produkt, skriver Reuters.

”Det indhold af bly, der var i Nabisco Ginger Snaps-kiksene udgjorde en alvorlig sundhedstrussel, som potentielt set kunne påvirke udviklingen af vores børns hjerner. Forældre har behov for nøjagtige oplysninger, så de kan foretage de bedste fødevarevalg for deres børn,” udtalte den californiske statsadvokat Kamala Harris ifølge Reuters i forbindelse med forliget.

Fra Mondelez lyder det, at selskabet ikke mener, at dets produkter udgør en sundhedstrussel for børn, men det var i alles interesse at lægge låg på sagen og undgå en langtrukken retssag.

Udover at betale en millionbøde er selskabet også gået med til at forbedre sin forsyning af produkter og undersøgelser af selvsamme, samt at hyre en ekstern medarbejder til at tjekke fødevarekvaliteten.

Listeria, bly og rotter - her er årets fødevareproblemer

Tidligere direktør for fødevaresikkerhed kræver millionerstatning fra Nestlé

Mondelez siger også farvel til buræg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter