Niels Karstensen forlader Fakta

Kædedirektør for Fakta, Niels Karstensen, har fået nyt job i Coop-koncernen, hvor han fremover skal være HR-direktør. Nu skal der findes en ny frontfigur for discountkæden.
Foto: Stine Bidstru/Polfoto/Arkiv
Foto: Stine Bidstru/Polfoto/Arkiv

1. april næste år tiltræder Niels Karstensen som ny HR-direktør i Coop, og dermed siger kædedirektøren farvel til Coops discountkæde Fakta, hvor han har været direktør siden september 2013.

I en meddelelse fra Coop hedder det, at man allerede tirsdag vil indlede jagten på en afløser, der frem til Niels Karstensens afsked skal fungere som 'praktikant'.

”Jeg er meget stolt over den udvikling i kulturen, jeg har skabt sammen med de 9.000 medarbejdere i Fakta. Den har resulteret i den hidtil største fremgang i såvel medarbejdertilfredsheden som kundetilfredsheden. Derfor glæder jeg mig også til at kaste mig ud i den nye udfordring,” udtaler Niels Karstensen i forbindelse med annonceringen af jobskiftet.

I sit kommende job som HR-direktør i Coop skal Niels Karstensen referere til koncerndirektør Lene Groth, der efter Elise Brøchner Larsens exit som HR-direktør i 2014 har haft ansvaret for den del.

”En af de ting, der er lykkedes allerbedst for Niels K. i Fakta, er at skabe en ny kultur med topmotiverede medarbejdere på alle niveauer. Den kompetence vil vi meget gerne anvende i hele Coop, hvor han sammen med den øvrige HR-afdeling skal udfolde vores nye HR-strategi, der har overskriften ”En ualmindelig arbejdsplads,” siger adm. direktør Peter Høgsted om udnævnelsen af Niels Karstensen som HR-direktør.

Da Niels Karstensen tiltrådte positionen som kædedirektør 1. september 2013 havde Fakta-kæden ikke haft en direktør i mere end et år. I den periode blev Fakta ledet af Coops daværende topchef Jesper Lien, der i sommeren 2013 forlod begge poster og Coop-koncernen.

Flere danskere vælger varer med ren samvittighed

Fakta vil sælge økologi for 100 mio

Så langt er Fakta med nyt koncept

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter