Danske gæs er smittet med dødelig virus

Der er blevet fundet syv danske gæs med farlig virus. Intet tyder dog på, at mennesker kan smittes.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
RITZAU

Der er blevet fundet en dødelig virus i danske gæs, som betyder opsvulmede maver, forstoppelse og i den sidste ende død.

Det skriver Videnskab.dk.

Op mod halvdelen af alle vildgæs i Nordamerika er smittet med "aquatic bird bornavirus 1", og den virus er nu blevet fundet blandt danske gæs, viser en ny undersøgelse.

I undersøgelsen, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Emerging Infectious Diseases, fortælles, at man blandt 333 gæs har fundet virussen i syv tilfælde.

Forskerne ved ikke, hvordan smitten er kommet til Danmark.

"Det er første gang, at virussen er blevet fundet blandt gæs i Europa, og vi er bekymrede for, at det kommer til at sprede sig på samme måde som i Nordamerika," siger Mads Bertelsen, dyrlæge i Zoologisk Have og en af forskerne bag den nye undersøgelse, til Videnskab.dk.

Netmediet skriver, at intet tyder på, at virussen kan videresmittes til mennesker. Der er derfor ikke noget farligt ved at spise gås, understreger Anders Fick Thomsen, der er dyrlæge ved Aarhus Universitet.

"Det er ikke blevet set før, og det virker usandsynligt, fordi virus sjældent smitter på tværs af dyreklasser," siger han til Videnskab.dk

Virussen får gæssene til at æde, til de dør. Det sætter mavefunktionen ud af spil, så dyrene ender med at dø af oppustethed.

Fransk foie gras-sæson trues af fugleinfluenza

Fjerkræavlere misser årets julehandel

Kyllingeproducent vender minus til plus

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter