Chr. Hansen-chefer kan blive forgyldt af bonusprogram

Ingredienskoncernen Chr. Hansen starter et langsigtet incitamentsprogram for tre af selskabets øverste direktører, oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Programmet fungerer på den måde, at direktørerne skal købe et antal aktier og beholde dem i tre år. Hvis Chr. Hansen i den periode opnår en række mål, vil direktørerne modtage op til fire gange det antal aktier, som de selv har investeret i.
Resultatmålene er bundet op på Chr. Hansens organiske vækst, driftsoverskuddet samt Chr. Hansen-aktiens relative afkast sammenlignet med en gruppe lignende selskaber, som ikke er nævnt ved navn.
Prøv FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt
Topchef Cees de Jong har mulighed for at få tildelt op til 9656 aktier, finansdirektør Søren Westh Lonning kan få 3468 aktier, mens koncerndirektør Knud Vindfeldt har mulighed for at modtage 5280 aktier.
Den samlede værdi af programmet for de tre direktører lyder på knap 14,2 mio. kr.
Amerikanske storbanker løfter kursmålet på Chr. Hansen
Chr. Hansen blev den store aktievinder
Chr. Hansen-direktør: Effektiviseringer skal sikre lys fremtid