DI vil have flere medicinske fødevarer

Fødevarestyrelsen er alt for tilbageholdende, når det kommer til at godkende produkter, som søger anerkendelse som fødevarer til særligt medicinske formål, mener Dansk Industri.
Foto: Laborant, Lone Aagard fra Gonidio
Foto: Laborant, Lone Aagard fra Gonidio

For tredje år i træk oplever det danske fødevareselskab Nordisk Rebalance, at Fødevarestyrelsen bremser deres udvikling, fordi styrelsen endnu ikke har afgjort, om produktet Profermin er en fødevare med særlig medicinsk formål.

Det skriver Børsen.

Dansk Industri mener langt fra, at Nordisk Rebalance er et særtilfælde, men at flere danske virksomheder, der søger om at få produkter anerkendt for at have medicinske formål, mistænkeliggøres og derfor trækker sagerne ud.

"Det virker, som om myndighederne er meget tilbageholdende med denne type produkter, og derfor hellere vil finde problemer end at hjælpe virksomheder med at finde ud af, hvordan de her produkter faktisk kan komme til at gøre gavn," udtaler Mette Peetz-Schou, chefkonsulent i DI Fødevarer, til Børsen.

Fødevarestyrelsen forklarer, at sagsbehandlingstiden ofte skyldes, at produkterne ligger på vippen mellem Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, særligt hvis produktet er meget sygdomsspecifikt. Det er derfor nødvendigt at få flere typer ekspertvurderinger inden en afgørelse kan træffes.

Mejerist vinder sag om beriget is-serie

Overlæge: For let at tjene penge på at øge sukker og fedtindhold

Flere firmaer vil berige fødevarer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter