Her er den nye Danish Crown-chef

52-årige Jais Valeur, der indtil onsdag var Executive Vice President med koncerndirektør-ansvar i Arla, skal fremover lede Danish Crown.

Efter næsten 30 år i Arla med undtagelse af seks år uden for koncernen, har Jais Valeur valgt at tage springet til en anden af de helt store andelsvirksomheder i Danmark, og fremover skal han lede Danish Crown.

Han overtager stilling fra Kjeld Johannesen, der efter 27 år i slagterikoncernen har valgt at forlade sin stilling som adm. direktør fra 1. april næste år.

Kjeld Johannesen forlader Danish Crown

Siden år 2000 har Jais Valeur varetaget direktørstillinger i datterselskaberne Arla Foods Ingredients og Mengniu Arla og har siden 2007 været i sin nuværende stilling som koncerndirektør og en del af Arlas koncernledelse.

Få adgang til alle FødevareWatch-nyheder i 30 dage - HER!

"Jais har drevet og gennemført store forandringer i Arlas globale produktkategorier og produktionskæde. Som en leder har han bragt Arlas innovation og produktudvikling store skridt fremad, og han har samtidigt været i stand til at udvikle en strømlinet produktions-organisation. Jeg er ked af at miste ham som kollega i koncernledelsen og som en leder, der udviser det globale udsyn, som vi værdsætter i vores ledelse. På samme tid er jeg stolt på Jais' vegne over, at han er blevet tilbudt denne nye rolle, og jeg ønsker ham alt godt i sit nye job," siger adm. direktør i Arla, Peder Tuborgh i forbindelse med Jais Valeurs afsked.

Jais Valeur stopper i Arla i midten af november i år. En proces er nu igangsat for at finde hans afløser, skriver Arla.

Udover direktørposterne i Arla besidder Jais Valeur en post som bestyrelsesformand i System Frugt, ligesom han også er bestyrelsesmedlem i Royal Unibrew og Voss.

Ny System Frugt-direktør skal skabe et brand

Arla-direktør ny formand i System Frugt

Arla ansætter stort i innovations-eventyr

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår