Tysk sukkerproducent søder aktiekursen med stor opjustering

Den store tyske sukkerproducent Südzucker opjusterer efter et godt første halvår forventningerne til hele 2015.
Foto: Carsten Snejbjerg
Foto: Carsten Snejbjerg
AF RITZAU FINANS

Den tyske sukkerproducent Südzucker trodser den syrlige stemning på aktiemarkederne tirsdag, hvor selskabets aktie får et energiboost efter en opjustering.

Südzucker, der udover sukker også gør sig inden for bioethanol, har haft et bedre end ventet første halvår og tør på den baggrund at hæve forventningerne til hele året.

Det tyske selskab venter nu en omsætning på 6,2-6,4 mia. euro og en driftsindtjening på 180-230 mio. euro. Tidligere ventede selskabet en omsætning på 6-6,3 mia. euro og et driftsoverskud på 50-150 mio. euro.

Efter årets første halvdel lyder omsætningen på 3,3 mia. euro og et plus på driften på 134 mio. euro.

Det er en god prisudvikling i selskabets aktiviteter inden for bioethanol, der er den primære forklaring på opjusteringen, da der omvendt har været en tilbagegang i indtjeningen i den traditionelle sukkerforretning, oplyser Südzucker i en meddelelse.

Südzucker-aktien stiger hele 10,9 pct. på børsen i Frankfurt. Det skal desuden ses i lyset af, at der er fald på de europæiske aktiemarkeder i tirsdagens handel.

Südzucker har hovedsæde i tyske Mannheim og beskæftiger omkring 18.500 personer.

Nordzucker køber andel i tysk handelsselskab

Nordic Sugar lukker rekordår

Nordic Sugar-ejere i stor deroute

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter