At kalde det jubelscener er nok så meget sagt, men under de nuværende svære økonomiske forhold for mælkebønder over hele Europa, ser det ikke helt skidt ud for de mælkeproducenter, som befinder sig på Bornholm.
Ifølge Bornholms Tidende, har centerchef i Bornholm Landbrug, Henry Jespersen, ikke kendskab til nogen bornholmske mælkeproducenter, der er på fallitens rand, og han vurderer, at det blandt andet kan skyldes mælkeprisen, som er 48 øre højere per kilo standardmælk, end den er på det danske fastland og hos Arla.
"Mælkeproducenterne er mere pressede hos Arla, end de er hos os. Bornholms Andelsmejeri lever meget på ost, og ost har ikke været så prisfølsomt som drikkemælk og mælkepulver, som Arla kører med. Men prisen på mælken på Bornholm er omvendt for lille til, at der er til jubelscener," siger Henry Jespersen ifølge avisen.
Coop vil hjælpe danske landmænd - Arla siger nej
Landbrugets økonomi: Elastikken nærmer sig bristepunktet
Hårdt verdensmarked sætter spor i Arlas halvårsregnskab