Rusland på vej med 'evighedsforbud' mod kød fra EU og USA

Rusland er på vej med nye regler, som i realiteten vil betyde et permanent forbud mod import af kød fra USA og EU-landene.
Foto: ALEXANDER ZEMLIANICHENKO
Foto: ALEXANDER ZEMLIANICHENKO

Den russiske regering kan være på vej med nye regler, som holder kødproducenter fra EU og USA fra at eksportere sine produkter til landet til evig tid.

Det skriver Global Meat News.

Det russiske ministerium for økonomisk udvikling fremlagde for nylig et udkast til en ny bekendtgørelse på sin hjemmeside, og den bekendtgørelse vil ifølge eksperter medføre et permanent forbud på kød fra Europa og USA.

De forskellige lande eksporterer på nuværende tidspunkt kød til Rusland på baggrund af fastsatte kvoter, og det nye forslag går på, at man fastfryser kvoterne ved niveauet fra 2015. Da Rusland som bekendt har indført en midlertidig embargo af visse fødevarer fra blandt andet EU og USA, vil det altså de facto betyde et evighedsforbud.

”Inden for fem dage efter en eventuel fjernelse af de særlige foranstaltninger for leveringen af kødprodukter fra USA og EU vil deres kvoter blive proportionelt fordelt mellem andre deltagere i udenrigshandelen,” skriver det russiske ministerium ifølge mediet.

”Det står klart, at Rusland ikke har i sinde at genoptage importen af kød fra USA og EU,” siger den russiske landbrugsanalytiker Eugene Gerden til Global Meat News på baggrund af det nye forslag.

Repræsentanter fra den russiske brancheforening, National Meat Association (NMA), mener dog, at regeringens seneste forslag mest får symbolsk betydning, da Rusland satser på stort set helt at stoppe sin import af kødprodukter, hvilket ifølge organisationen kan ske allerede i 2016.

De gennemsnitlige priser på kød er steget med næsten 35 pct. i Rusland, siden landet indførte sin fødevareembargo sidste år. Og ifølge NMA vil kødforbruget i landet falde med 6 pct. i år i forhold til 2014, hvor det faldt med 2,5 pct. i forhold til 2013.

Putin: Nultolerance for ulovligt importerede fødevarer

Rusland forlænger embargo med et år

Færøerne tjener milliarder på striden med Rusland

Rusland fjerner forbud mod mejeriprodukter fra New Zealand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter