Walmart fjerner maskinpistoler fra hylderne

USA's største forhandler af pistoler og ammunition, supermarkedskæden Wallmart, hiver efter politisk pres maskinpistolerne af hylderne.
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske supermarkedskæde Walmart har besluttet at trække maskinpistoler ned fra hylderne. Det skyldes ikke frygt for skydevåben, men et markant fald i efterspørgslen, fortæller Walmart.

Det skriver den britiske avis The Independent.

Som USA's største forhandler af pistoler og ammunition har Walmart længe været under pres fra våbenmodstandere.

Netop denne type maskinpistoler er blevet brugt til en række tragiske skudepisoder, herunder biografskyderierne i Colorado, der dræbte 12 personer i 2012. Derfor møder beslutningen stor opbakning fra fremtrædende, amerikanske anti-våben-grupper.

Det er særligt våben i militær-stil, der oplever fald i efterspørgslen. Til gengæld har Walmart planer om at øge udbuddet af både jagtgeværer og haglgeværer.

"Beslutningen er udelukkende baseret på en ændring i kundernes efterspørgsel," siger Kory Lundberg, der er talsmand for Walmart, til The Independent.

Beslutningen blev annonceret onsdag før to amerikanske journalister blev dræbt i den amerikanske delstat Virginia. New York Times har efterfølgende konfirmeret, at Walmart ikke sælger den type våben, som drabsmanden brugte.

Walmart leverer lavere end ventet

 Amerikanske kødspisere foretrækker 'Made in USA'

Dagligvarekæmpe fjerner omstridt flag fra hylderne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter