Medie: Dansk ismejeri er sat til salg

Mejerigaarden, der står bag Premier Is og Polar Is, skal have nye ejere.
Det erfarer Børsen torsdag fra flere kilder, der fortæller, at kapitalfonden Erhvervsinvest planlægger at sælge det traditionsrige isselskab.
Thomas Marstrand, partner i Erhvervsinvest, afviser at kommentere salgsplanerne, men han fortæller, at fonden overvejer sine muligheder.
"Vi har været glade ejere siden 2008, og når man har haft en virksomhed så længe, så begynder man at overveje, hvad der skal ske. Vi er ikke evighedsejere af virksomheder," siger han til Børsen.
Erhvervsinvest købte aktiemajoriteten i Mejerigaarden for syv år siden og overtog året efter Premier Is fra Nestlé. Mejeriet har produceret Polar Is siden 1970’erne og står desuden bag Underground og Bravissimo.
Efter en hård periode med faldende omsætning og flere tocifrede millionunderskud leverede virksomheden et plus på 11,5 mio. kr. i 2013/14, og den positive udvikling forventes at fortsætte i 2015.
Mejerigaarden atter oppe i gear
Brrrrr - ismejerierne fryser efter grå forsommer
Topchef stopper hos Premier Is
Mejerigaarden trækker stikket på slikfirmaRelaterede artikler:
Mejerigaarden atter oppe i gear
For abonnenter
Topchef stopper hos Premier Is
For abonnenter