Netto lukker butik efter tyveri og hærværk

Dansk Supermarked lukker Netto-butik i Århus efter tilbagevendende tyveri og hærværk. Kæden oplever lignende problemer med butikker i Storkøbenhavn, fortæller pressechef.
Foto: Presse/Dansk Supermarked
Foto: Presse/Dansk Supermarked

Dansk Supermarked har valgt at dreje nøglen om på Netto i Bispehaven i Århus.

Butikken har været udsat for tyveri og hærværk gennem længere tid, og derfor har detailgiganten nu set sig nødsaget til at lukke butikken, skriver mx.dk.

Pressechef Mads Hvitved Grand fortæller til mediet, at Netto oplever lignende problemer i butikker i Storkøbenhavn.

"Det drejer sig om en butik på Amager, en i Rødovre, en i Høje Gladsaxe og en i Værebroparken," siger han.

Dansk Supermarked er imidlertid ikke den eneste detailkæde, der har udfordringer med at drive forretning i socialt belastede boligområder.

Discountkæden Lidl fortæller til mx.dk, at den har været nødt til at ansætte ekstra sikkerhedsvagter på flere adresser, men at den aldrig har overvejet lukninger.

Østjyllands Politi afviser samtidig, at området omkring den lukkede Netto i Århus skulle være specielt utrygt.

Per Bank forudser flere butikslukninger

Kan Netto holde den gule førertrøje?

Netto vil slås med Lidl og Aldi i Storbritannien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu