Metro sælger varehuskæde for milliardbeløb

Det tyske selskab Metro AG har frasolgt kæden Galeria Kaufhauf til et canadisk selskab for et tocifret milliardbeløb. Salget giver kursklø.
Foto: AP Photo/dapd/Roberto Pfeil/Polfoto
Foto: AP Photo/dapd/Roberto Pfeil/Polfoto
AF RITZAU FINANS

Det tyske selskab Metro AG har en hård mandag på aktiemarkedet, efter at koncernen har solgt kæden Galeria Kaufhof til det canadiske selskab Hudson's Bay.

Hudson's Bay betaler 2,83 mia. euro, svarende til omkring 21 mia. kr., for Galeria Kaufhof, der er en kæde af stormagasiner, og vil blandt andet bruge opkøbet til at komme ind på det europæiske marked, skriver Bloomberg News.

Metro oplyser, at provenuet for salget vil blive brugt til at nedbringe selskabets gæld med 2,7 mia. euro.

Metro-aktien falder 4,1 pct. til 29,72 euro på børsen i Frankfurt, hvilket placerer aktien tæt på bunden af det brede, fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der består af omkring 600 selskaber fordelt på 18 lande i Europa.

Flere analytikere påpeger over for Bloomberg News, at aktien primært falder, fordi forventningen var, at selskabet ville være i stand til at barbere en større del af gælden i forlængelse af frasalget.

Faldet skal dog ses i lyset af et negativt aktielandskab i mandagens handel.

Metro Group bremser nedturen

Metro siger farvel med stort underskud

Netbutik bød langt under Metros salgspris

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter