Fødevarebosserne taber terræn som de mest indflydelsesrige

På Berlingskes 2015-liste over de mest indflydelsesrige i det danske samfund er samtlige fødevarebosser i top 100 kravlet ned ad rangstigen siden sidste år.
Foto: Ida Much/Polfoto
Foto: Ida Much/Polfoto

Berlingske Business Magasin har netop offentliggjort sin årlige magtanalyse med de 100 mest indflydelsesrige beslutningstagere i Danmark. Her rangerer en række fødevaredirektører – men fælles for dem alle er, at de siden analysen i 2014 rangerer lavere på magtstigen.

I år er Flemming Besenbacher, formand for Carlsberg og Carlsberg fondet, den fødevarechef, der rangerer højest. Han kommer ind på en 47. plads mod en 37. plads i 2014.

Næste i geleddet er Arla-topchef Peder Tuborgh. Han daler fra en 27. plads i 2014 til en 49. plads i år.

På 74. plads finder vi Kjeld Johannesen, adm. direktør i Danish Crown. Sidste år kunne han bryste sig af plads nr. 60.

Enzymgigantens Peder Holk Nielsen kommer ind på en 79. plads mod nr. 59 sidste år.

I kategorien organisationer har vi adm. direktør i L&F, Karen Hækkerup, som i 2015 befinder sig på plads nr. 86 mod nr. 43 i 2014. Det skal her huskes, at hun i efteråret skiftede job fra sin post som siddende justitsminister til sin nuværende post i Landbrug & Fødevarer. 

Sidst men ikke mindst kommer fødevareminister Dan Jørgensen – som i dag fylder 40 år – ind på plads nr. 97 mod plads nr. 92 i 2014.

Et panel på 60 personer fra politik, medier og erhvervsliv har bidraget med vurderingerne bag analysen ud fra definitionen: Magt er muligheden for indflydelse på det danske samfunds udvikling.

Svarene er indsamlet i perioden 5-12 maj. Panelet har fået en bruttoliste med 153 navne på magtfulde danskere, udvalgt af Berlingske Research med udgangspunkt i tidligere magtanalyse, nyhedsdatabaser etc. Panelet er blevet bedt om at markere ud for hver enkelt person, hvilken magt de tillægger den pågældende på en skala fra 1-7. Den samlede score er beregnet som et gennemsnit af markeringerne.

Fagboss til virksomheder: Hvilken mangel på arbejdskraft?

Noma skubbet af tronen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter