Som et velorkestreret bombardement får danskerne hver dag kastet dagligvaretilbud i hovedet, og det ser ikke ud til at slutte foreløbigt.

I årets første kvartal blev 29 pct. af dagligvarerne – svarende til en omsætning på cirka 32 mia. kr. – solgt på tilbud, viser tal fra analysehuset Nielsen, og det er den højeste andel nogensinde.

Dermed er Danmark det land i Norden, som har det højeste promotion-tryk, der dækker over mængden af varer solgt på tilbud.

Særligt kaffe, øl, sodavand, vaskemiddel, shampoo, bleer og toiletpapir er efterhånden svært at opdrive til fuld pris, men hvorfor har dagligvarekæderne så travlt med at kaste tilbud i hovedet på forbrugerne?

Henrik Libak er tidligere direktør i Bilka, Føtex og Salling og driver i dag sit eget konsulentfirma. Han mener, at kæderne er tvunget til at lave tilbud for at følge med rivalerne, der gør præcis det samme. Det er en ond spiral, som er svær at komme ud af.

"Danskerne er tilbudsjægere af Guds nåde, og derfor er prisen et afgørende parameter. Når markedet samtidig er proppet med butikker, og kunderne har rimelig kort afstand til adskillige dagligvarebutikker, nytter det ikke, at man konstant har højere priser end konkurrenterne. Selv kunder med stærke præferencer for en specifik kæde bliver skuffet, hvis de kan se, at de altid betaler mere for varen, end de kunne have gjort andetsteds," siger Henrik Libak.

Hos markedslederen Coop, der blandt andet driver Fakta, Kvickly og SuperBrugsen, arbejder man ellers målrettet på at nedbringe omfanget af tilbud, siger kommunikationsdirektør Jens Juul Nielsen til Dansk Handelsblad.

I stedet vil Coop investere i "lave faste priser," lyder det, men den ambition står kæden ikke alene med, ifølge Henrik Libak.

"Selvom dagligvarekæderne får tilskud af industrien til at lave tilbud på produkter, er det utroligt dyrt at markedsføre de mange tilbudsvarer, både via tv-spots, tilbudsaviser og annoncer. Alle kæder har ambitioner om at sænke deres tilbudstryk, men når discount samtidig fylder mere og mere, er det svært pludselig at skulle satse på noget helt andet end pris," siger han.

Stor psykologisk effekt

De senere år har discountkæderne herhjemme vundet større popularitet, åbnet et hav af nye butikker og sidder nu på 40 pct. af det samlede dagligvaremarked. Også traditionelle supermarkeder har bredt sig på landkortet, så konkurrencen om kunderne hårdere end nogensinde, siger Marcus Schmidt, lektor på Copenhagen Business School (CBS) og ekspert i forbrugeradfærd i detailhandlen.

"Tilbud er en enorm effektiv måde at tiltrække kunder på. Det lokker dem ind i butikken, og når de først er der, køber de tit varer, som ikke er på tilbud. Det er det, hele tilbudscirkusset går ud på," siger Marcus Schmidt og henviser til, at to tredjedele af de varer, vi kommer hjem med, ikke står på vores indkøbsliste.

Mange danskere bruger timevis på at nærstudere tilbudsaviser og kører gerne en længere omvej for at spare fem kroner på en pakke smør. Vi er et land af kræmmere, mener Marcus Schmidt.

"Og selvom et tilbud er ganske lille, og man kun sparer et lille beløb, har det en stor psykologisk effekt," siger han.

Som et modsvar til de mange tilbud har flere af dagligvarekæderne forsøgt sig med private labels, der er egne mærker til en fast lav pris. F.eks. har Coop sit ”X-tra”-serien og Dansk Supermarked ”Budget.” Henrik Libak var selv med til at introducere sidstnævnte.

Selvom de mange private labels ikke umiddelbart har kunnet standse tilbudsfesten, er det ikke usandsynligt, at det vil ændre sig, mener han.

"Man føler sig nærmest lidt dum efterhånden, når man køber varer til fuld pris, men jeg tror på, at tilbudstrykket vil falde. Konsekvensen, hvis det ikke gør, er, at alting går op i pris og discount, og så bliver det mindre inspirerende som forbruger at handle dagligvarer,"siger Henrik Libak.

Danskerne snupper VM-guld i økologi og EM-sølv i discount

Prisfaldet, der aldrig slog igennem

Per Bank forudser flere butikslukninger

Ejere rammes af nyt Dagrofa-underskud