Lagkagehuset skal have nyt navn
Efter åbningen af i alt 36 butikker, der kører i Danmark, er Lagkagehuset klar til også at åbne butikker i udlandet. Første udenlandske destination bliver London, og derfor må der et nyt navn til. Et, det internationale publikum rent faktisk kan udtale.
Derfor har bagerkæden hyret det danske kommunikationshus IDna Group, der skal hjælpe med at opfinde et nyt internationalt navn til butikkerne uden for landets grænser. Herhjemme holder man fast i den danske version, fortæller IDna Group.
Det var også IDna Group, der i sin tid var med til at udvikle den visuelle identitet, Lagkagehuset er kendt for i dag, da bageren, der satte det hele i gang, Ole Kristoffersen, rykkede ind i butikslokalerne på Christianshavn.
Lagkagehuset er svulmet til et stort brød
"Vi er stolte over at have lavet en visuel identitet, der er så stærk, at den har kunnet rejse fra et par butikker til 36. Det skyldes blandt andet, at virksomheden er tro over for sit dna, sin historie og de iboende styrker, den besidder. Er en virksomhed tro over for det, den står for og tror på, så oplever vi ikke, at disse styrker afgrænser sig til et enkelt marked," siger Per Madsen, kreativ direktør hos IDna Group.
Den første af Ole Kristoffersens bagerforretninger åbnede i 2006. To år senere fusionerede han med Steen Skallebæk og siden har forretningen vokset sig til en dundrede succes. I fjor omsatte Lagkagehuset for knapt 500 mio. kr. i Danmark.
Ifølge kapitalfonden FSN Capital, der ejer kæden, åbner første butik i London inden for det næste år.
Lagkagehuset slår stadigt større brød op
Relaterede artikler:
Lagkagehuset flytter til London
For abonnenter