FødevareWatch

Ny direktørpost til Jesper Friis

Den tidligere adm. direktør for DC Pork - en del af Danish Crown - Jesper Friis får nyt topjob.

Foto: Ernst Van Norde

Den tidligere direktør i Danish Crown Jesper Friis bliver ny direktør for Lagkagehuset.

Det skriver borsen.dk.

”Vi har oplevet stor vækst i Danmark, hvor vi nærmer os 40 bagerbutikker. Nu går vi internationalt, og derfor mener vi, det er oplagt at indsætte en ny profil på chefposten,” siger Thomas Broe-Andersen, formand for Lagkagehuset og partner i kapitalfonden FSN Capital, der siden 2008 har ejet Lagkagehuset, til borsen.dk.

Danish Crown afskedigede i januar i år Friis som adm. direktør for DC Pork efter godt et par års ansættelse.

"To år er ikke lang tid, og det er med beklagelse, at vi er nået frem til beslutningen," sagde Group CEO Kjeld Johannesen ved den lejlighed og fortsatte:

"Jesper Friis har bragt nytænkning ind i koncernen, og vi havde håbet, at vi over tid også kunne nå hinanden, når det handler om den komplekse ledelsesmæssige opgave, som omfatter mange forskellige kulturer i DC Pork, men det synes vi ikke er lykkedes."

Han understregede, at årsagen til samarbejdets ophør hverken havde baggrund i Jesper Friis' finansielle resultater eller i enkeltstående begivenheder.

Danish Crown fyrer direktør

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier