Skærpede EU-krav til babymad på vej

Grænseværdien for indholdet af de såkaldte tropanalkaloider i babymad skal ifølge EU-Kommissionen skærpes. Branchen er imod forslaget om, at grænseværdien bør ændres.
Foto: Laurent Gillieron/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Laurent Gillieron/AP/POLFOTO/arkiv

Den Europæiske Fødevareautoritet, EFSA, mener, at små børn ved indtagelse af babymad kan få bekymrende store mængder af de giftige tropanalkaloider, som ved for høje indtag kan resultere i hyperventilation og forvirring.

Derfor foreslår EU-Kommissionen, at grænseværdien sænkes til 5 mikrogram/kilo for babymad, der er lavet på cerealier, som indeholder hirse, durra og boghvede.

Det skriver Fødevareministeriet ifølge Altinget.dk i et grundnotat til Folketingets Europaudvalg.

Mens den danske regering med henvisning til den danske folkesundhed støtter forslaget, mener Dansk Industri i stedet, at man bør følge anbefalingerne fra den europæiske brancheorganisation SNE (Specialised Nutrition Europe), der foreslår en grænseværdi på 50 mikrogram/kilo.

På trods af den store forskel til EFSA-anbefalingens lave grænseværdi, mener man i SNE, at en grænseværdi på 50 mikrogram/kilo vil fjerne de mest forurenede partier, og dermed vil kunne begrænse indtaget af tropanalkaloider. Ifølge Fødevarestyrelsen vil en høj grænseværdi ikke være nok i forhold til at begrænse optaget hos små børn.

Her er de vigtigste øko-tendenser

Nestlé lukker chilensk fabrik

Fonterra køber mindre kinesisk andel end ventet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter