Kvickly lander første overskud nogensinde

Coop-kæden leverer et samlet overskud for første gang, siden den første Kvickly-butik åbnede i 1961.
Kvickly består af 79 butikker. 65 er ejet af Coop, mens de resterende 14 er ejet af selvstændige brugsforeninger. | Foto: Mathias Christensen/Polfoto/Arkiv
Kvickly består af 79 butikker. 65 er ejet af Coop, mens de resterende 14 er ejet af selvstændige brugsforeninger. | Foto: Mathias Christensen/Polfoto/Arkiv

Kvickly leverer et overskud for første gang i kædens historie.

Det skriver Dansk Handelsblad.

Der har været røde tal på bundlinjen, siden den første Kvickly åbnede i 1961, men sidste år lykkedes det at lande et samlet overskud i de 65 supermarkeder, der er ejet af Coop.

”Vi har solgt lidt mere og bedre varer til vores kunder. En afgørende faktor har været, at vi i årets sidste tre måneder solgte bedre kvalitetsvarer i forhold til tidligere år, og dermed realiserede en højere avance,” siger kædedirektør Søren Steffensen til dhblad.dk.

Coop afviser at oplyse om overskuddets størrelse, men fortæller, at omsætningen lød på 11 mia. kr. inklusiv moms. Det er samtidig målet, at kædens bundlinje lander på 125 mio. kr. i 2017.

Foruden de Coop-ejede butikker består kæden af 14 selvstændige Kvickly-butikker, der alle har givet overskud i flere år.

Kvickly satser på stort millionoverskud

Kvickly-chef har plan mod jule-priskrig

”I bund og grund er jeg hardcore-detailhandler”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter