Lidt medvind til trængte svinebønder

Prisen på svinekød stiger i kølvandet på ny markedssituation i Europa.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Efter en strøm af negative prismeldinger er der lidt godt nyt til de hårdt trængte danske svineproducenter. Prisen på et kilo svinekød tager således et hop på 20 øre til 8,60 kr. per kilo svinekød.

Det fremgår af en ny markedsberetning fra Danish Crown, der ser ”lidt optøning på det europæiske kødmarked. Der er en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, end det er set længe, hvilket giver en smule bedre priser på enkelte udskæringer.”

”Foråret er nu ikke længere væk, end at de store producenter af skinker nu begynder at fylde deres lagre. For vi ved, at så snart solen og foråret kommer i det sydlige Europa, så kan det mærkes på efterspørgslen af specielt skinker,” fortæller Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Priserne på forender og midtstykker er uforandrede, mens afsætningen til det engelske baconmarked fortsat er stabilt. Til gengæld er afsætningen til landene uden for Europa noget afventende, hedder det.

”Det kinesiske nytår sætter sit præg på en stor del af Asien i februar, og det kan mærkes på købelysten i både Kina og Sydøstasien. Samtidig er salget til Japan fortsat ganske moderat,” forklarer Søren Tinggaard.

Anført af det russiske importstop har de danske svineproducenter det seneste år kæmpet med stærkt faldende priser, der med prisstigningen langt fra er på et niveau, hvor de fleste svineproducenter kan leve af det. Den faldende indtjening i sektoren er så hård, at mange producenter bukker under, og bankerne melder om stigende tab på kunder fra sektoren.

Flere landmænd går konkurs

Medie: Rusland dropper danske inspektioner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter