Overlæge kræver indgreb uden grund
Fødevarevirksomheder lever af at sælge fødevarer. Det skammer vi os ikke over. Vi har ca. 140.000 mennesker beskæftiget i fødevareklyngen i Danmark, hvilket svarer til ca. 9 pct. af den samlede beskæftigelse. Fødevareeksporten udgør ca. 1/5 af den danske vareeksport.
Vi producerer mange forskellige fødevarer – nogle kan man spise løs af, andre bør man holde lidt igen med.
Filip Krag Knop fremstiller i sin kronik fødevareindustrien som fuldkommen ureguleret. Et tag-selv-bord for samvittighedsløs industri, forstås.
Det tror jeg ikke, at mange fødevarevirksomheder kan nikke genkendende til. Tværtimod. Et godt eksempel er det meget omfattende regelsæt, der gælder for mærkning af fødevarer. Disse regler betyder, at alle fødevarer har en næringsdeklaration, så man som forbruger tydeligt kan se, hvad der er i det mad, man køber.
Men det hjælper selvfølgelig ikke, hvis forbrugerne ikke – som Filip Krag Knop antyder – kan tage selvstændigt stilling til, hvad de vil spise. Det mener vi dog godt, at forbrugerne kan. Undersøgelser viser, at forbrugerne er i stand til bruge oplysningerne i næringsdeklarationen til at vælge de sunde varer til.
Lad mig komme med et eksempel. Industrien har – i et partnerskab med myndigheder og organisationer som Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen – formået at få en signifikant stigning i indtaget af fuldkorn i befolkningen. Det er sket ved en oplysningsindsats og ved mærkning af fødevarer med fuldkornslogoet. For at man må bruge logoet, skal man overholde bestemte krav til indhold af salt, sukker, fedt og kostfibre. Der har været en markant stigning i antallet af produkter med fuldkornslogo fra 190 stk. i 2010 til 660 produkter i juli 2014.
Fuldkornseksemplet viser to ting. For det første, at oplysning til forbrugerne er en stor hjælp til at vælge fødevarer til en sundere livsstil. Fuldkornsprodukterne bliver købt i stigende omfang. For det andet, fødevareindustrien kan tjene penge på at producere sunde fødevarer – med meget begrænset indhold af sukker og salt.
Fuldkornsprodukter er bestemt ikke et enkeltstående tilfælde. Andre eksempler er minimælk med mindre fedt, som er populær i supermarkederne, og senest har industrien udviklet et enzym til produktion af ost, som halverer indholdet af salt i osten – uden at det går ud over smagen. Jeg ser sunde og sundhedsfremmende fødevarer som et klart vækstområde for fødevareindustrien i de kommende år.
Endelig vil jeg berolige Filip Krag Knop med, at fødevareindustrien ikke retter sine markedsføringskanoner mod hans lille datter. Industrien har nemlig på frivillig basis siden 2008 forpligtet sig til ikke at reklamere for fødevarer med højt indhold af sukker, fedt eller salt i medier eller dele af medier til børn under 13 år.
Alt i alt har jeg svært ved at genkende det billede, Filip Krag Knop tegner af både fødevareindustrien og af forbrugerne. Faktum er, at fødevareindustrien leverer masser af forskellige fødevarer, og der er et stort fokus på at udvikle sunde produkter. Vi har en glimrende lovgivning, der sikrer, at relevante ernæringsoplysninger er at finde på produkterne. Og forbrugerne kan faktisk godt tænke selv og vælge bevidst, hvordan de sammensætter kosten.
Vi er klar til at fortsætte vores del indsatsen for en sundere livsstil.
