Coop satser milliarder: Økologi skal være billigere

For at øge salget af økologi sænker Coop priserne med 200 millioner kroner per år de næste fem år.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard
RITZAU

Økologiske fødevarer skal i højere grad være tilgængelige for kunderne i Coops supermarkeder.

Derfor har dagligvaregiganten besluttet sig for, at man på fem år vil fordoble salget af økologiske varer. Det skal blandt andet ske ved et prisfald på en milliard kroner, skriver Berlingske lørdag.

I dag udgør salget af økologiske varer i Coops butikker - Kvickly, Irma, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Fakta - knap fem milliarder kroner, men det tal skal altså ændres til 10 i løbet af de kommende år.

For at øge salget sænker Coop priserne med 200 millioner kroner per år de næste fem år, hvilket svarer til i alt en milliard kroner.

Nyt Coop-team skal forberede økoproducenter til vækst

"Når vi spørger kunderne, siger 40 procent, at de helt klart vil købe flere økologiske varer, hvis priserne er lavere. Derfor går vi ud og sætter priserne ned for at prøve at booste omsætningen," siger Coops food-direktør Jens Visholm til Berlingske.

Ifølge Flemming Birch, der er ekspert i forbrugertrends og markedstendenser inden for detailhandel, er tiltaget fra Coop ambitiøst.

"Fra 2005 og årene efter så vi voldsomme vækstrater på økologi hos privatforbrugerne. De vækstrater har man ikke kunnet følge siden. Der har været vækst på et meget lavere niveau, og mange har talt om, at økologien har nået et naturligt leje," siger han til Berlingske.

"Derfor bliver det interessant at se, om den rent faktisk har det, hvis man gør noget konkret," siger han til avisen.

SuperBrugsen havde stor vækst i ferskvarerne

Mølleri atter på ret kurs efter kunde-stormvejr

2014 set med de økologiske briller på

Her er Faktas bestsellers i 2014

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter